Hamilton satte Verstappen på plads i Brasilien

Lewis Hamilton kørte sig op bagfra og overhalede til sidst rivalen Max Verstappen og nappede sejren.

Artiklens øverste billede
Max Verstappen topper den tætte duel om VM-titlen med 332,5 point. Foto: Nelson Almeida/AFP

Den regerende verdensmester Lewis Hamilton holdt søndag liv i chancen for at genvinde VM-titlen i Formel 1.

Med suveræn kørsel og en sejr i det brasilianske grandprix er Mercedes-køreren nu blot 14 point efter hollænderen Max Verstappen (Red Bull) i VM-stillingen med tre løb tilbage af sæsonen.

Søndagens grandprix i São Paulo udviklede sig hurtigt til en nervepirrende duel mellem de to rivaler.

Verstappen startede i forreste række ved siden af Valtteri Bottas (Mercedes) og styrede længe mod sejren, efter at Bottas var kommet skidt fra start.

Nede bagfra kørte Hamilton sig op fra en startposition som nummer 10, og inden længe havde briten kontakt til de forreste.

På 48. omgang forsøgte Hamilton at overhale Verstappen, og det lykkedes at få snuden af Mercedes-bilen forbi hollænderen, der alligevel kom forrest igennem et sving.

Kort efter havde Lewis Hamilton til gengæld mere held med en overhaling, og han gled forholdsvis let forbi sin hollandske rival.

Efter sejren strålede Hamilton, da han stillede op til interview ovenpå nogle begivenhedsrige dage i Brasilien, hvor han forud for grandprixet var blevet tildelt to straffe af løbskommissærerne.

Den ene straf faldt som følge af et ulovligt motorskift, og den anden skyldtes en bagvinge, der ikke levede op til kravene.

Straffene var medvirkende til, at den 36-årige brite måtte starte søndagen helt nede fra 10. startposition.

- Hvilket løb. Holdet gjorde et fremragende job. Når man tænker på straffene, så er det den hårdeste løbsweekend, jeg har haft, lød det fra søndagens store triumfator.

Lewis Hamilton, der har vundet VM-titlen syv gange, har 318,5 point i VM-stillingen. Max Verstappen topper den tætte duel om VM-titlen med 332,5 point.

Der resterer tre grandprixer af 2021-sæsonen.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.