Ekspert frygter muligt afgørende Hamilton-motorskift i VM-duel

Med blot fem løb tilbage i Formel 1-sæsonen har Verstappen en snæver føring over Hamilton i VM-stillingen.

Artiklens øverste billede
Max Verstappen (tv) og Lewis Hamiltons (th) tætte dyst om VM-titlen i Formel 1 nærmer sig sin afgørelse. Blot fem grandprixer resterer. Foto: Mike Blake/Reuters

Det spidser til i duellen om at blive Formel 1-verdensmester.

Weekendens grandprix i Mexico er det femtesidste i sæsonen, og Red Bulls Max Verstappen er blot 12 point foran Mercedes’ syvdobbelte verdensmester, Lewis Hamilton, i VM-stillingen.

Efter flere sæsoner med Mercedes-dominans har det i år været en ”fantastisk” sæson, mener John Nielsen, der er Formel 1-ekspert på TV3 Sport.

- Vi har endelig fået den tvekamp, som vi har råbt og skreget efter i flere år, siger John Nielsen.

Han frygter dog, at Mercedes’ problemer med bilens motor kan få en uheldig indflydelse på mesterskabsduellen.

- En stor og afgørende faktor er det rygte, der svirrer rundt nu: Skal Hamilton have en ny motor? Og derfor starte ti pladser længere nede, som kan være en stor faktor.

Allerede fire gange tidligere i sæsonen har Hamilton måtte skifte motordele og hans holdkammerat, Valtteri Bottas, har skiftet motordele tre ud af de sidste fire løb.

Og hos Red Bull, der selv vurderer, at deres motorer kan holde distancen, mener man at vide, at Hamilton risikerer ny straf for motorskift.

- Du er aldrig immun over for en defekt. Men motorsituationen er bestemt mere betryggende på Honda-siden (Red Bulls motorleverandør, red.) end hos Mercedes-siden, siger Helmut Marko, rådgiver hos Red Bull-holdet, ifølge netmediet planetf1.com.

- Vores information og vores håb er, at Hamilton bliver nødt til at skifte igen.

Trods John Nielsens bekymring over endnu et Hamilton-motorskift tror han på den 36-årige brite som verdensmester igen.

- Jeg tror på baggrund af teamets succes og Hamiltons rutine og skarphed, at det i sidste ende bliver Hamilton, der løber med den, siger han.

John Nielsen fortæller, at 24-årige Verstappen og Hamilton minder meget om hinanden som kørere.

- Den store forskel er, at Hamilton er i afslutningen af sin karriere, og Verstappen er i starten. Verstappen har fået knurhårene slidt af, så han ikke laver dumme ting mere, men er stadig sindssygt hurtigt. Hamilton er fantastisk dygtig, men han er derhenne, hvor han ikke kører Formel 1 meget længere.

- De mødes bare i forskellige æraer, og nogle gange overlapper de jo hinanden i en tid. Så lige nu er det nok Hamilton, der har overtaget, men kører han et år mere, så tror jeg ikke, han har en chance mod Verstappen, siger han.

Kvalifikationen til Mexicos Grand Prix køres lørdag klokken 21 dansk tid, mens selve løbet starter klokken 20 søndag.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.