Stærkt rørt Jan Magnussen efter Le Mans 2019: »Jeg har det frygteligt og er så ked af det«
Jan Magnussen tog al skyld for at have kørt sin Corvette af banen i Le Mans.
Jan Magnussen tog al skyld på sine skuldre, for at Corvette ikke kom på podiet i Le Mans i GTE-pro-klasse.
Med omkring fire timer igen kom han ud bag en safetycar, og da den kørte ind, mistede han kontrollen over bilen og bragede ind i barrieren. Bilen kom måtte repareres, og løbet var tabt.
»Jeg kan dårligt beskrive, hvordan jeg har det. Jeg har det frygteligt og er så ked af det på teamets vegne. De fortjente bedre, end det jeg gjorde mod dem. Tingene begyndte at gå sydover, efter at alt så ud til at flaske sig, så vi kunne gå efter en sejr,« sagde Jan Magnussen til TV 2.
Han forklarede, at hans dæk var blevet kolde efter at have kørt efter safetycaren.
»Da vi gik i gang igen, klippede jeg lige kerben og spandt af og ind i væggen. Det var en hård en at komme tilbage til teamet med, men det er et fantastisk team, som støtter os, men alle er skuffede og kede af det. Jeg er helt knust over, hvad der er sket, for der ligger er et helt års arbejde bag. Alle gutterne har været her i knap en måned for at fuldføre en plan til punkt og prikke, og det så ud til at virke. De fortjente meget mere,« sagde en stærkt rørt Jan Magnussen.
Covetten endte på niendepladsen, efter at have været længere tid i garagen for at blive repareret.