Jan Magnussen smed vinderchance på gulvet i Le Mans 2019

Med tre timer igen har Jan Magnussen kørt sin racer i barrieren, og en åben chance for at vinde er smidt på gulvet.

Artiklens øverste billede
Jan Magnussen kører med Antonio Garcia og Mike Rockefeller hos Corvette. Foto: Pascal Saivet/MPS AGENCY/Ritzau Scanpix

Jan Magnussen er en erfaren kører, og det vil næppe behage den 45-årige dansker at gense time 21 af årets Le Mans.

Jan Magnussen og Corvetten lå forrest og altså til at vinde løbet, men først blev bilen fanget af en uheldig timing med en safetycar, og så kørte han af banen. De to episoder kostede omkring ni minutter, og selvom at der i skrivende stund er tre timer tilbage, betyder det formentlig, at Corvetten med nummer 63 er uden vinderchancer.

Jan Magnussen kører med Antonio Garcia og Mike Rockefeller hos Corvette. Foto: Pascal Saivet/MPS AGENCY/Ritzau Scanpix

Da der var 3,5 timer tilbage af løbet, kom der en safetycar på banen, og det betød, at Jan Magnussen måtte vente på, at safetycaren kom rundt om banen, således at han kunne blive sluppet løs bag feltet. Pitstoppet tog tre minutter mod normalt et minut, og det kostede altså førstepladsen.

Pitstoppet var planlagt, og da man i Le Mans kører på bilens maksimale ydeevne, betyder det også, at den var ved at løbe tør for brændstof. Safetycar var altså et udslag af uheldig timing.

Det betød, at Jan Magnussen måtte kæmpe hårdt, og det var nok også derfor, at han kørte af banen med omkring tre timer tilbage af løbet.

Da bilen kom ud efter seks minutters reparation, fordi Jan Magnussen ramte barrieren, var det på ottendepladsen.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen