Selvmål gav Barcelona smal sejr i Lissabon
Hverken Lionel Messi eller Luis Suarez fik scoret for Barcelona, som vandt over Sporting på et selvmål.
FC Barcelona havde problemer ude mod Sporting i Champions Leagues gruppe D, men det spanske storhold endte med at rejse hjem med en smal 1-0-udesejr.
Portugisernes centrale forsvarsspiller Sebastian Coates stod for kampens enlige scoring, da han dirigerede bolden i eget net efter et frispark fra Lionel Messi.
Både Luis Suarez og Lionel Messi havde flere chancer for at score i løbet af kampen, men skarpheden manglede.
I den anden kamp i gruppen vandt italienske Juventus med 2-0 hjemme over græske Olympiakos.
Barcelona fører gruppen med seks point efter to kampe. Sporting og Juventus har tre point, mens Olympiakos har nul point.