Dansk EM-stjerne skyder med skarpt på mange sprog

Nadia Nadim bliver interviewet på dansk, engelsk og tysk under EM. Men her stopper sprogkundskaberne langtfra.

Artiklens øverste billede
Nadia Nadim. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Kvindelandsholdets Nadia Nadim fører sig ikke kun frem på fodboldbanen under EM i Holland.

Den 29-årige angrebsstjerne kan også et eller andet med sprog - hun taler hele syv forskellige.

Efter Danmarks EM-kampe lader Nadim sig gerne interviewe på engelsk, tysk og naturligvis også på dansk. Derudover taler hun persisk, urdu, hindi og et ganske udmærket fransk.

- Jeg er ret klog. Man skulle ikke tro det. Surprise, siger Nadim med et stort grin.

- Jeg har egentlig let ved at lære ting. Jeg har gået på den matematiske linje i gymnasiet, og jeg elsker matematik, fysik og kemi. Men jeg har åbenbart også et sprogøre, siger hun.

Nadia Nadim ankom som flygtning fra Afghanistan til Danmark som 12-årig med sin mor og fire søskende.

Allerede på asylcentret begyndte hun at lære nye sprog.

- Vi så mange tyske tv-kanaler - også nogle af dem, der viste lidt fodbold - og det blev måske til en til to timer om dagen, siger Nadim.

Derudover havde hun tysk i folkeskolen, og det blev suppleret med sommerferier i Tyskland.

- Senere var jeg et par somre i Magdeburg, hvor min moster boede. Hun havde et stort lager, hvor hun solgte import- og eksportvarer fra Kina og sådan noget, fortæller hun.

Fransk havde Nadim igennem to år i gymnasiet.

- Mit franske er ikke på samme niveau som det tyske. Men hvis jeg boede et par måneder i Frankrig, ville jeg også være flydende i fransk.

- Jeg er på grænsen til et geni, tilføjer hun med et nyt grin.

- Jeg snakker også et okay engelsk, dansk, persisk - dari, som jeg er opvokset med - urdu og hindi, siger hun.

En af Nadia Nadims egne forklaringer på, at hun taler så mange forskellige sprog, er, at hun bare kaster sig ud i det.

- Min selvtillid gør, at jeg snakker, selv om jeg ikke kan det helt ordentligt. Det generer mig slet ikke, siger hun.

Til daglig er Nadia Nadim fuldtidsprofessionel fodboldspiller i Portland Thorns i USA. Ved siden af fodboldkarrieren er hun tæt på at færdiggøre medicinstudiet.

Ved EM i Holland er Nadim og holdkammeraterne nået frem til semifinalerne, hvor Østrig venter på torsdag.

Nadim har foreløbig bidraget med en enkelt scoring. Den faldt søndag, da hun i kvartfinalen udlignede til 1-1 i 2-1-sejren over de regerende tyske europamestre.

Torsdagens semifinale spilles klokken 18.00 i Breda.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.