Silkeborg sejrede i sær stemningsforladt nervekamp

Var der meget på spil i kampen mellem AaB og Silkeborg? Naturligvis mest for Silkeborg, der skulle sejre for at være sikker, men bedømt på AaB’s indsats var kampen blot en skuldertrækning og lidt motion før kampene i playoff om Europa League.

Silkeborg vandt 1-0, og efter østjydernes scoring efter 22 minutter skete der faktisk ikke ret meget mere på Aalborg Stadion.

Silkeborg spillede med masser af selvtillid og med en stærk disciplin. Specielt imponerede Sammy Skytte og Ibrahim Moro på midtbanen, og de var sammen med Mikkel Vendelbo og Mikkel Cramer også hovedårsagen til, at Silkeborgs forsvar ikke havde specielt meget at lave.

Sagen for Silkeborg var egentlig ikke så kompliceret. Vind kampen, og I undgår nedrykningskampene i Superliga-playoff’en. En uafgjort krævede, at AGF og Viborg også endte med pointdeling.

Silkeborg havde valgt at spille med tre mand nede bagved, Tobias Salquist, Simon Jakobsen og Dennis Flinta og med to backer, der skulle forsøge at gå med fremad, men målet til 0-1 kom ikke på grund af den offensive tilgang. Det var til gengæld Nicklas Helenius, der gik ned i banen, modtog bolden og fik den flot listet videre til Robert Skov, der kom i fuld galop bag om en noget tøvende Jakob Ahlmann. Robert Skov afsluttede sikkert med et hårdt skud. Så man lidt ekstra jubel fra Silkeborg-træner Peter Sørensen nede på sidelinjen? Det var i hvert fald med knyttet næve og en hurtig snurrerunde.

AaB-træner Morten Wieghorst havde før kampen lovet, at han ville stille med den opstilling, som han fandt stærkest, og den havde åbenbart ændret sig fra den forrige kamp mod Viborg, da AaB sikrede sig mod Viborg. Der var fire ændringer i forhold til den kamp, den mest markante var, at Joakim Mæhle var erstattet af Patrick Kristensen. Der er dog ikke noget usædvanligt i, at Morten Wieghorst justerer i opstillingen. Han har endnu ikke spillet med de samme 11 to gange i træk i AaB.

Snakken om, at AaB intet havde at spille for, var dog også noget sludder. En førsteplads i gruppen ville give flere tv-penge – 1 mio. kr. er nævnt – førstepladsen sikrer også, at man spiller anden kamp hjemme i playoff-kampen om at komme ud i Europa, hvilket er en fordel – statistikken siger 53 pct. i favør for den, der slutter hjemme. Endvidere havde AaB-truppen i bund og grund også brug for at få en succesoplevelse efter et noget skramlende gruppespil.

Det kunne man dog ikke se i første halvleg. Jo, AaB havde bolden meget efter Silkeborgs føringsmål, men holdet løb meget forgæves, og afleveringerne manglede præcision. Da chancen endelig bød sig, var det fordi, at Simon Jakobsen gled, og så havde Jakub Sylvestr ellers friløber – hvis han altså kunne tæmme bolden, men den klattede han væk med et flot tilbageløb af Dennis Flinta.

Nordjyderne blev da også piftet ud af det halvtomme stadion ved pausefløjtet. Var det ikke meningen, at det her skulle have været spændende? At folk skulle have siddet yderst på sæderne i nervøsitet? Det var en sær stemningsforladt omgang.

Fra AaB-fansene kom sangen ”heja, heja Aalborg BK er de bedste”, men det må være i et parallelt univers i forhold til det, de så på banen, for som anden halvleg skred frem, sad Silkeborg mere og mere på kampen, mens AaB nu var helt blottet for idéer og fight. Selv boldovertaget fra første halvleg var væk, og det kunne være interessant at have været en flue på væggen i AaB’s omklædningsrum i pausen, for hvis Morten Wieghorst havde flået skjorten op og banket sig som Tarzan på brystkassen, så havde det nok mere chokeret spillerne end opildnet dem til fight.

Morten Wieghorst forsøgte sig med tre udskiftninger i anden halvleg, men det afstedkom ikke i bedre spil fra nordjyderne.

Da kampen blev fløjtet af, var det til et stort jubelbrøl fra de omkring 300 i Silkeborgs fanafsnit – hvor blev resten i øvrigt af? – mens fløjtet blev mødt af piften i den modsatte ende.

Sejren sendte Silkeborg op på førstpladsen i gruppen. Og Viborg og AGF må ud i nedrykningsslaget.