Danskeropgør - FCK skal møde Ajax
Med sejren over Ludogorets er FCK videre til Europa League ottendelsfinalerne - nu trækkes modstanderen.
Lodtrækningen er nu over, det er afgjort at FCK skal møde hollandske Ajax. Første kamp spilles i Parken - returopgøret i Amsterdam.
Ottendedelsfinalerne spilles over to dage henholdsvis 9.- og 16. marts - begge dage er en torsdag.
Læs FCKs reaktion på lodtrækningen her:
Og en reaktion mere her fra Boilesen:
Se teksten fra Live-dækningen nederst
Tidligere:
FCK er for første gang i klubbens historie videre til ottendedelsfinalerne i Europa League. Nu er det så blevet tid til at finde den næste modstander.
Lodtrækningen starter klokken 13 og kan også følges på Uefas hjemmeside. Der er ingen seedning, så alle kan møde alle.
Ifølge Morten Bruun, ekspertkommentator på 6'eren, skal FCK ikke håbe på en kamp mod en af de store tilbageværende hold såsom Manchester United:
»De skal gå efter det absolut dårligste hold. FCK har klassen til at komme minimum i kvartfinalen og med en heldig lodtrækning endda semifinalen.«
Hvem er de dårligste hold?
»Umiddelbart cyprioterne og de belgiske hold. Men der er jo heller ikke nogle af de hold, der ikke har præsteret. Anderlecht slog Zenit, mens Genk tog Tottenham. Og det er stærkt. Men når man kigger på ligaerne, er det de hold, jeg vil pege på. Men jeg vil slet ikke mene, de er chanceløse mod hverken Gladbach eller Celta de Vigo heller.«
»Manchester United eller Roma ville være noget af en mundfuld. Nogle skriver også, at Besiktas skal undgås, men hvorfor skulle de ikke kunne slå dem?«
»Så er der holdene som Krasnodar og Rostov – der er det måske med mit kommercielle hjerte, at jeg bare ved, at det er langt væk og ikke er hold der vil tiltrække tilskuere i sig selv.«
Fra livedækningen:
13:17 FCK møder Ajax. FCK starter hjemme
13:16: Gent møder Genk - det er ikke et ordspil, men derimod et internt belgisk opgør.
13:16 Olympiakos bliver parret med Besiktas
13:16: FC Rostov skal møde Manchester United. FCK slipper for storklubben.
13:15: Lyon trækker Roma - sydligt stormøde.
13:14: Schalke 04 skal møde Gladbach - altså et tyskeropgør med danske islæt.
13:13: Apoel fra Cypern trækker Anderlecht.
13:12 Celta de Vigo møder FC Krasnodar.
13:11 Første bold trækkes.
13:08: Tidligere spiller Patrik Andersson træder nu på scenen og roser bl.a. Zlatan Ibrahimovic. Andersson er Uefas ambassadør for finalen.
13:04: Lodtrækningen foregår i Stockholm. Nu træder Uefas repræsentant på scenen.
13:00: Lodtrækningsshowet er nu gået i gang med en introduktion af klubberne.