Fortsæt til indhold
Fodbold

AGF-spiller brækkede næsen: Tog lidt papir op og spillede kampen færdig

Forsvarsspilleren Niklas Backman ville ikke skiftes ud i pausen, selvom han havde brækket næsen.

AGF-spilleren Niklas Backman gennemførte det meste af 0-0-kampen imod FCK med en brækket næse. Han brækkede næsen, da han tørnede sammen i en duel med FCK-angriberen Andreas Cornelius tidligt i kampen.

Den svenske forsvarsspiller ville dog ikke skiftes ud. Heller ikke i pausen, da der var tid til at kigge på skaden.

»Han er en kæmpe kriger. Vi var ved at skifte ham ud i pausen med Piscu, men Backman tog lidt pair op i næsen og så spillede han videre. Det er fantastisk, at man råder over sådan en kriger,« sagde Glen Riddersholm efter kampen.

AGF måtte i forvejen undvære midtbanespilleren Jens Jønsson, der ikke kunne stille op, fordi han havde smerter i ryggen, mens der var karantæne til Josip Elez og Elmar Bjarasson.

Artiklens emner
AGF
FCK