Rooneys hælgenialitet stoppede Uniteds stime uden sejre

Manchester United vandt hjemme over Swansea, og det kan lette noget af presset på manager Louis van Gaal.

Artiklens øverste billede
Med et mål og en assist var Anthony Martial stærk medvirkende til Manchester Uniteds sejr på 2-1 over Swansea.

Efter seks kampe uden en eneste sejr kom Manchester United lørdag omsider tilbage på vindersporet i Premier League med en kneben 2-1-sejr hjemme over Swansea.

De tre point kan måske dæmpe noget af kritikken mod United-manager Louis van Gaal, som har været rygtet tæt på en fyring i de seneste uger.

Tæller man kampene i Champions League med, så havde United ikke vundet i otte kampe i træk inden lørdagens sejr over Swansea.

Der skulle en genial scoring med hælen fra Wayne Rooney til, før United kunne snuppe en forløsende sejr.

Anthony Martial var arkitekten, da han fandt Rooney inde foran mål, men englænderens afslutning var kampens bedste detalje.

Første halvleg bød ikke på de store chancer. United var dog tæt på ved enkelte lejligheder, uden at det for alvor blev farligt.

Tættest på var Uniteds kantspiller Juan Mata, som havde flere chancer for at score, men spanieren var ikke præcis nok.

Rooney forsøgte også enkelte gange inden sit flotte mål og ramte blandt andet sidenettet med et fladt skud.

Van Gaal havde valgt at ændre systemet, og det betød blandt andet, at angriberen Martial spillede ude på venstrekanten.

Martial blev derfor ofte nødt til at arbejde defensivt, fordi United kun spillede med tre forsvarsspillere. Det gik ud over franskmandens kræfter i det offensive spil.

Måske havde van Gaal i pausen bedt Martial om at komme mere med frem, for i anden halvleg søgte den tidligere Monaco-angriber ind i feltet og headede United foran med 1-0 efter 47 minutter.

Selv om United dominerede, så fik Swansea flere chancer for at udligne. Blandt andet ramte Swansea-angriberen Andre Ayew stolpen efter 65 minutter.

Og fem minutter senere gik det galt for United-forsvaret, da islændingen Gylfi Sigurdsson headede 1-1-udligningen i nettet for Swansea.

Men Rooneys scoring sørgede for de tre point, som sender United op på femtepladsen med 33 point efter 20 kampe.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.