Racistisk ytring sender italiensk fodboldboss i uvejr

Præsidenten for det italienske fodboldforbund har angiveligt talt nedladende om jøder samt homoseksuelle.

Artiklens øverste billede
Præsidenten for det italienske fodboldforbund Carlo Tavecchio.

Italiensk fodbold er ikke ubekendt med skandaler, og en ny er netop gået i omløb i landets medier.

Præsidenten for støvlelandets fodboldforbund (FIGC), Carlo Tavecchio, er angiveligt kommet med racistiske kommentarer omkring jøder, ligesom han ved samme lejlighed har talt nedsættende om homoseksuelle.

Det sker i et lydklip fra et interview med soccerlife.it, der angiveligt er fundet sted tilbage i juni, som søndag er lagt ud på Il Corriere della Seras hjemmeside, skriver dpa.

Her kalder præsidenten ejendomsentreprenøren Cesare Anticoli, som er jøde, for "Ebreaccio", der kan oversættes til "grimme jøde", og selvom Tavecchio siger, at han ikke har noget imod jøder, tilføjer han:

- Men det er sikrere at holde dem væk.

Senere i klippet lægger Carlo Tavecchio sig også ud med homoseksuelle.

- Jeg har intet imod homoseksuelle, men hold dem væk fra mig. Jeg er ret normal, lyder det fra den kontroversielle fodboldboss.

De udtalelser har fået flere højtstående folk i italiensk sport og politik til at ønske Tavecchio fjernet fra posten som præsident, men han ønsker ikke at give sig.

Han mener i stedet, han er udsat for et komplot.

- Jeg er tydeligvis offer for afpresning. Jeg kan ikke huske ordene, jeg brugte i den samtale, der kan være pillet ved, siger hovedpersonen, som altså indikerer, at han mener, lydklippet er blevet manipuleret.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.