Fortsæt til indhold
Fodbold

En spiller overstrålede de andre

På trods af det skuffende 0-0-resultat dumpede ingen af de danske spillere. Specielt trak anden halvleg op.

På trods af det skuffende 0-0-resultat dumpede ingen af de danske spillere. Specielt trak anden halvleg op, og man fik at se, hvorfor Fenerbahce har betalt 75 mio. kr. for Simon Kjær, der var Danmarks bedste.

Her er karakterbogen for kampen mod Albanien fredag aften.

Kasper Schmeichel: 7

Havde en eneste aktion i hele kampen, da han i overtiden reddede en friløber.

Simon Kjær: 10

Danmarks bedste. Var helt suveræn i forsvaret og på sin egen rolige facon, udstråler han så meget kvalitet, at man sagtens kan forstå, at Fenerbahce angiveligt har betalt 75 mio. kr. for horsensianeren.

Daniel Agger: 4

Startede kampen meget famlende, hvor han et par gange blev fanget på mellemhånd. Havde ikke meget at tage sig til i anden halvleg, men hvor er så de ryk over 30 meter, som han havde for fem år siden?

Riza Durmisi: 4

Solid kamp af Brøndby-spilleren, men man savnede lidt mere goddaw i det offensive. Han får næppe genvalg, når Nicolai Boilesen er klar igen.

Lars Jacobsen: 7

Solid indsats af Lars Jacobsen. Bidrog ikke så offensivt, som han plejer, men alene hans roen omkring hans tilstedeværelse giver genvalg.

William Kvist: 4

Kunne ikke rigtigt finde sine fødder plads i en kamp, hvor modstanderen blot stod og ventede, og man må formode, at han udskiftning i pausen til fordel for Jakob Poulsen har noget at gøre med, at Poulsen er bedre fremadrettet.

Michael Krohn-Dehli: 4

Begyndte egentlig kampen godt, men da Olsen ”vendte diamanten” i anden halvleg, faldt han lidt ud.

Nicklas Bendtner: 4

Var helt usynlig i første halvleg med spillede sig op i anden. Havde to store chancer, hvor han bare skulle have ramt bolden nogenlunde rent for at score.

Pione Sisto: 4

Debutanten begyndte kampen som om, at han var en smule benovet over oplevelsen, men han fik hurtigt rystet nerverne af sig. Måske tog han en dribling for meget, men mon ikke han havde Olsens velsignelse. Blev pillet ud i pausen.

Nicolai Jørgensen: 10

Spillede som han gør for FCK, hvor han gerne går ind og tager ansvar. Selvom han var en overraskelse i startopstillingen, så vil det nærmest være overraskende, hvis han ikke får genvalg mod Armenien.

Pierre Emile Højbjerg: 7

Den knægt opfører sig om en feltherre. Han forlangte bolden, fik den, distribuerede den, headede og tacklede. Men desværre kom han talent ikke til sin ret i anden halvleg, hvor Danmark ellers fandt det offensive spil frem.

Yussuf Poulsen: 7

Erstattede Pione Sisto i pausen, og det gav lidt mere fysik foran. Var en klar medvirkende faktor til, at det danske angrebsspil begyndte at fungere i anden halvleg.

Jakob Poulsen: 4

Var med til at sætte fut i angrebsspillet, men han havde alt, alt for mange dødbolde – som han ellers er ekspert i hos FCM – der lå skidt.