Fortsæt til indhold
Fodbold

Florentino Pérez kan ikke helt forklare grunden til fyringen af Carlo Ancelotti

Real Madrids præsident Florentino Pérez er mat i mælet om årsagen til fyringen af træner Carlo Ancelotti

En trænerfyring i Real Madrid er bestemt ikke unormalt, hvis den ambitiøse kongeklub står uden titler, når sæsonen er overstået. Og derfor kom det ikke som den store overraskelse, at Carlo Ancelotti mandag fik præsenteret en fyreseddel i den ultraambitiøse spanske klub, hvor trofæer betyder alt.

Men når det kommer til en fornuftig forklaring på fyringen af den populære og vellidte træner, så mangler klubpræsidenten Florentino Pérez at sætte vægtige ord bag beslutningen.

Da meddelsen om at fyre Ancelotti blev offentliggjort på et pressemøde, blev Florentino Pérez stillet det oplagte spørgsmål om, hvad der gik galt med Carlo Ancelotti, og hertil svarede han:

"Jeg ved det ikke. Jeg vil ikke gå i detaljer. Dette er ikke det rigtige tidspunkt. Vi har analyseret alt, og vi er overbeviste om, at holdet har brug for nye impulser, og det er vores opgave at levere det", sagde Florentino Pérez bl.a. på pressemødet.

Men fyringen af Carlo Ancelotti har den magtfulde præsident Florentino Pérez på 12 år sagt farvel til 9 trænere. Og nu skal Real Madrid så ud og finde en ny træner, som kan indfri de store forventninger. Ifølge flere spanske medier er fokus nu rettet mod en kommende ny træner. Ifølge de spanske medier er den nuværende Napoli-træner Rafael Benitez storfavorit til posten. Fyret Ancelotti afviser Milan på grund af operation

Ifølge Enesto Bronzetti, som er agent for den netop fyrede træner, er det 99pct. sikkert, at Benitez overtager trænersædet.

Ud over Benitez er Jürgen Klopp og Zinedine Zidane også nævnt som mulige arvtager i storklubben, der ifølge Florentino Pérez præsenterer den nye træner i næste uge. Luka Modric undrer sig over Ancelotti-fyring

Men da et af kravene til den kommende træner er, at vedkommende taler spansk, så er Jürgen Klopp ude af billedet. Det mener i hvert fald Luna Christofi, som har denne melding på sin twitterprofil.

Tool - christofi