Mange penge, ingen venner
Wolfsburg ligner det bedste varige bud på positionen som tysk fodbolds nummer to. Men firmaholdet fra Niedersachsen er rygende upopulært i det øvrige Tyskland.
For en umiddelbar betragtning burde Wolfsburg være en populær klub.
I en fodboldkultur, hvor én klub er altdominerende, har de grønblusede niedersachsere samlet handsken op. Det kan godt være, at mægtige FC Bayern München for længst er blevet kronet som mester for tredje år i træk, men Dieter Heckings Wolfsburg har hentet 65 point i 32 kampe, nået en…