Fortsæt til indhold
Fodbold

David de Gea: Ike Casillas er fortsat Spaniens førstevalg

Manchester Uniteds spanske målmand David de Gea har spillet en forrygende sæson i buret hos Manchester United, anser han fortsat Real Madrid-målmanden Iker Casillas som førstevalg på landsholdet - i hvert fald i øjeblikket.

"I øjeblikket er der ingen tvivl. Vi er tre målmænd på landsholdet, og Casillas er fortsat nummer et. I fremtiden ved jeg ikke, hvad der vil ske. Jeg lever i nutiden," siger David de Gea tirsdag til den spanske avis La Marca om posten som spansk førstekeeper, hvor der spekuleres i, om han snart overtaget jobbet som nummer et.

Han fremstår nemlig mere og mere som Spaniens snart kommende førstevalg efter den 33-årige Real Madrid-målmand Iker Casillas, som både på sit klubhold og på landsholdet har fået verbale tæsk for at forære for meget væk som sidste skanse.

Men David de Gea er fortsat fuldt ud koncentreret om sin engelske klub, hvor han har udviklet sig enormt, siden han kom til klubben i 2011 fra Atletico Madrid som en usikker, splejset, men meget talentfuld, ung mand.

Hans betydning for Manchester United i denne sæson kan ikke undervurderes, og han har i mange kampe været redningsmand for holdet, som groft sagt ikke har spillet særlig godt, men har haft en forrygende god målmand.

David de Gea er da heller ikke i tvivl om, at tiden i Premier League har udviklet ham meget og givet ham uvurderlig erfaring.

"Jeg er vokset rent fysisk og er blevet langt bedre til at koncentrere mig. På alle områder er jeg blevet en bedre målmand efter skiftet til engelsk fodbold," siger den 24-årige spanier, som også var med i den spanske VM-trup, som skuffede fælt i Brasilien.

Han betegner da også sine oplevelser ved VM som en blanding af sødt og surt.

"Jeg var så heldig at kunne rejse med til Brasilien, og havde gjort mig mange tanker om mit første VM. Men jeg vil helst glemme resultatet, som kun blev gjort værre af, at jeg også fik en muskelskade under turneringen," siger han

I Manchester United har De Gea fået selskab af sin landsmand og Barcelonas tidligere målmand Victor Valdés, og det er et samarbejde, som David de Gea sætter stor pris på.

"Jeg lærer mange ting af Valdés - både som målmand og på det personlige plan. Han er som en onkel, der går forrest og altid med meget karakter. Jeg lytter til hans gode råd og især under kampene," siger David de Gea.