Utilfredse spillere koster dyrt for AGF

For et halvt års tid siden stod AGF’s træner og talte om, at han nok havde givet enkelte spillere for lang snor på AGF’s hold i efteråret 2013. Træneren hed Peter Sørensen, han havde et år tidligere forsøgt sig med et generationsskifte i AGF.

Ind kom unge spillere som Mikkel Kirkeskov, Casper Sloth, Davit Skhirtladze, Osama Akharraz og Aron Jóhannsson. Men noget var gået galt. Størst opmærksomhed fik islændingen Jóhannsson, som hamrede masser af mål ind, så mange, at han i januar 2013 blev solgt til AZ Alkmaar fra Holland.

I foråret 2013 evnede ingen i AGF’s trup at erstatte islændingen som målscorer, AGF’s spil gik i opløsning, men sidst på sæsonen trådte erfarne typer som Søren Larsen og Martin Jørgensen til og skabte ro. Nedturen var afværget. Tilsyneladende.

Men den nye sæson var ikke ret gammel, før det igen begyndte at krakelere internt i klubben. Og da efteråret var ved at være ovre, var det helt synligt: AGF’erne knækkede sammen under både OB og FC Midtjylland, lignede viljeløse og umotiverede spillere, der havde fået nok.

Peter Sørensen holdt fast i sit job, men stod der i klubhuset i januar og talte om, at han i efteråret havde givet nogle spillere for lang snor. Forstået sådan, at de ikke gennem længere tid havde leveret varen. Den slags var det slut med. Nu spillede kun de spillere, der hver eneste dag ville vise, at de skulle med. Dem med størst hjerte og dedikation.

Efter to kampe i foråret blev Peter Sørensen fyret. For AGF faldt sammen igen. Jesper Fredberg kunne ikke redde AGF, skaden var sket.

Stor udskiftning

Nu – et halvt år senere – er det interessant at se, at AGF’s nye træner, Morten Wieghorst, har skiftet temmelig meget ud i AGF’s trup. En del gav sig selv: nemlig de ansatte, der havde kontraktudløb i sommer. Det var eksempelvis Anders Kure, som gerne ville prøve noget nyt, det var reservemålmand Emil Ousager, det var den frustrerede engelske back Adam Eckersley. Morten Wieghorsts største udfordring i forløbet har til gengæld været de spillere, som AGF kontraktligt var bundet til i længere tid. Nævnt først: Casper Sloth, Osama Akharraz og Mikkel Kirkeskov.

Sidstnævnte vidste hurtigt, at han nok skulle videre, da Morten Wieghorst hentede venstrebacken Daniel Christensen til klubben. Inden længe havnede Mikkel Kirkeskov i OB, et bytte, som er tiltrængt for den unge back, der så ud til at være kørt fast i klubben – og som havde en tyndslidt kredit hos klubbens tilhængere.

For Osama Akharraz gav det pludselig sig selv. Heller ikke han har ligefrem struttet af spilleglæde i det seneste års tid. Og da han blamerede sig i sin første kamp i Aarhus i den nye sæson ved at give publikum fingeren, havde Wieghorst en god anledning til at trække en streg i sandet. På en pæn måde. Det er nok bedst for begge parter, hvis vi skilles.

Prisen på Sloth

Casper Sloth-sagen var mere ømtålelig. Med A-landskampe for Danmark på cv’et ville han være interessant for rigtig mange klubber. Da han var bedst, nemlig i en udekamp i Parken mod FC København, lignede han et salg til over 10 mio. kr. Mindst.

Men det er halvandet år siden. Hans værdi er faldet drastisk, faktisk i takt med AGF’s nedtur, flere transfervinduer har han set passere uden det ønskede salg, og til sidst har han virket demotiveret og utilfreds. Men Morten Wieghorst har nærmest været tvunget til at have Sloth med på holdet. I hvert fald frem til transfervinduets lukning. Det nytter ikke at gemme det største salgsobjekt i bagbutikken.

Om en uge lukker transfervinduet og mon ikke, at især Morten Wieghorst glæder sig til at få mere ro på. Så han kan disponere over lige akkurat de spillere, han vil. Uden at skele til klubbens overordnede økonomiske interesser. For det har også været i hans interesse at få solgt Casper Sloth til en god pris, så der er midler til at finde de typer, han hellere vil disponere over.

Martin Jørgensen giver ro

Forleden stod Morten Wieghorst og skulle svare på spørgsmål efter AGF’s 0-0 kamp i Herfølge. AGF havde været heldig med ikke at tabe, i første halvleg spillede holdet mildest talt gebrækkeligt. 31 minutter før tid skiftede Morten Wieghorst veteranen Martin Jørgensen ind. AGF begyndte at finde med ro i spillet, uafgjort blev reddet hjem.

»Martin Jørgensen giver os en anden ro. Og det er det, vi skal frem til. Og det er den type spillere, vi skal kigge efter i fremtiden,« bemærkede Morten Wieghorst.

Martin Jørgensen glæder sig naturligvis over, at hans tilstedeværelse på holdet skaber ro. Men han ved også, at set fra holdets side ville det være optimalt med lidt flere strenge at spille på. Morten Wieghorst er ved at lære spillerne en ny måde at agere på, et nyt system. I den proces er Martin Jørgensen den, der er mest kold overfor, om han fejler. Han har nået det, han skal nå. Presset på ham er ikke voldsomt som 38-årig i den næstbedste række. Han spiller, fordi han synes, det er sjovt at spille fodbold. Og han kan tåle, hvis der er nogle, der synes, han spiller dårligt.

»Presset kan være svært at se, men det kan føles. Vi vil så gerne vinde, og så er det ikke altid, at det lykkes. Det er noget mentalt. Vi vil gerne. Og så passer man på med ikke at fejle. Og så spiller man måske ikke den aflevering, man skulle have gjort. Så tænker man for længe, og så er muligheden væk, og så laver man fejl,« forklarede han forleden.

Og veteranen mener ikke, at han skal undskylde sin tilstedeværelse på holdet:

»Jeg synes stadig, jeg kan følge med til træningen, og derfor kan jeg ikke se, hvorfor jeg ikke skulle kunne følge med i kampene. Især ikke, når vi synes, at dem, der løber rundt i AGF burde være blandt de bedste,« bemærkede han.

I øvrigt var det Casper Sloth, som Martin Jørgensen afløste den torsdag aften i Herfølge. Siden har Casper Sloth stået over med en mindre skade, og derfor var han ikke med i AGF’s seneste kamp i pokalturneringen i Viborg.

Her fik Kim Aabech debut på positionen længst fremme på midtbanen, bag ham spurtede Jens Jønsson rundt på den position, som Casper Sloth plejer at udfylde, mens Martin Jørgensen lå placeret længst tilbage.

Nu da Casper Sloth stopper i AGF, er der kun få ubekendte faktorer tilbage for Morten Wieghorst i hans bestræbelser på at bygge sin egen stab. En af dem hedder Jens Jønsson, eksponent for hårdt, pålideligt arbejde, han er AGF’er og en ung repræsentant og sælger i det nye AGF, men det seneste års tid har også tæret temmelig meget på hans loyalitet, da han har oplevet, at det daglige slid ikke er blevet belønnet med kampe om søndagen.

Til nytår udløber hans kontrakt, og allerede nu rygtes superligaklubber som OB og AaB at være interesseret i at ansætte ham. Hvis ikke Morten Wieghorst får overbevist Jens Jønsson om, at han skal udfylde en vigtig rolle i de kommende år, er der fornuft i at sende Jønsson videre.

For AGF har ikke råd til at have spillere, der ikke trives. Uanset årsagen. Det har de seneste par år tydeligt vist.