Fortsæt til indhold
Fodbold

Manden bag sensationen i Aarhus hyldes som en »arrogant vestjyde« af sin gamle læremester

Særligt i modgang er selvsikkerhed og robusthed fornuftige følgesvende. Spørg bare fodboldtræneren Jakob Poulsen, der sikrede AGF guldet.

En speciel sms tikkede ind på Jakob Poulsens telefon kort efter, at cheftræneren søndag aften sikrede AGF sit første mesterskab i 40 år.

Afsenderen var 71-årige Ove Pedersen, der er en af sportens markante skikkelser i Danmark.

I over to årtier har Ove Pedersen været Jakob Poulsens ven, læremester, træner og chef.

Men i dag er de rivaler.