AGF falmede, da de grønne fra Viborg var mere friske og tog hårdt fat

Det ligner mere og mere en mellemsæson for Viborg og AGF. Og det er det største problem for aarhusianerne. I sidste sæson kæmpede de to klubber til allersidste sekund om bronzemedaljerne, Viborg på baggrund af et stærkt kollektiv med et par skarpe profiler, AGF så solide ud og havde i slutfasen ihærdigheden til at snuppe tredjepladsen. Mens der i Viborg ikke er en forventning om medaljer hver sæson, er det en anelse anderledes i Aarhus.

I sommer solgte begge klubber et store profiler, bærende spillere. I Viborg Elias Achouri og Anton Gaaei, mens AGF solgte to forsvarsspillere, Yann Aurel Bisseck og Thomas Kristensen. Tilmed har AGF i dette efter ikke kunnet anvende den kreative Mikkel Duelund på 100 procent, han er nu ude resten af året efter en operation i den ene ankel.

I hans sted er der blevet plads til Tobias Bech, dybdeløber, farlig afslutter med især venstrebenet, men hans indsats hidtil i sæsonen er meget sigende for AGF som helhed. Ganske vist har Tobias Bech lavet to mål, blandt andet en udligning mod FC Midtjylland, men han er ikke for alvor faldet ind på holdet, der leverer hakkende indsatser.

På midtbanen har AGF lejet Magnus Knudsen, da Mads Emil Madsen også er skadet, og hans fravær har betydet, at AGF’erne har mistet boldsikkerhed og visioner på midtbanen. De slider med at finde det rette udtryk i AGF, alt for mange kampe er endt uafgjort og holdet har som helhed ikke kunnet skabe tilstrækkeligt med chancer.

Et par stykker blev det dog til i første halvleg i Viborg, især backen Felix Beijmo burde have scoret, da han blev headet fri ved bageste stolpe af Patrick Mortensen, men hans fod vendte forkert, og bolden fløj op på tribunen. Tobias Bech, tidligere Viborg FF’er i adskillige år, forsøgte sig fra kanten af feltet, men overplacerede sin afslutning.

Hjemmeholdet og især Ibrahim Said virkede mere boldsikre, og netop Said stod bag Viborgs mål i første halvleg, da han efter et AGF-hjørnespark tilfældigt fik bolden med sig, da Tobias Mølgaard skvattede. Store Anosike Ementa galopperede mod mål, trillede uselvisk bolden på tværs til Isak Jensen, der kurede bolden det sidste stykke i nettet.

I indledningen af dysten fik Viborg-anfører Jeppe Grønning - det er ham, der stavrer afsted på midtbanen på stive stænger, som havde han lige løbet et maraton - en pludselig opstået chance, som han fra tæt hold saksesparkede mod mål, hvor AGF-målmand Jesper Hansen fik reddet.

På sidelinjen havde AGF-staben med træner Uwe Rösler i spidsen stor fokus på Viborgs mål, da de mente, at Magnus Westergaard, som havde været til behandling på sidelinjen, blev sendt ind på banen på forkert vis, da han kom ind i samme fase, som viborgenserne stak afsted i en omstilling, der resulterede i mål.

AGF ankom til Viborg med kun en sejr i de seneste seks ligakampe, mens Viborg skulle samle sig efter blot at have hentet et enkelt point i de seneste fire opgør i den bedste række. Det virkede i faser af kampen som om, at viljen til sejr var større hos Viborg end hos AGF, i hvert fald investerede hjemmeholdets spillere alt i stort set hver eneste duel og nærkamp, og dem var der mange af i en fysisk præget fodboldkamp, som de ofte ses i Superligaen. Det er vanskeligt at klage over intensiteten i den liga, men nu og da skulle de spille lidt bedre, ikke?

Stopperen Frederik Tingager udlignede for AGF efter en times spil, da han headede et frispark forbi Viborg-målmand Lucas Lund, der kort inden havde forhindret endnu en træffe fra en fri Felix Beijmo, der igen var fri ved bageste stolpe. Men et kvarter før tid slog Viborg til, da Isak Jensen sendte teenagebacken Srdjan Kuzmic mod mål. Han rystede Gift Links af sig og hamrede bolden ind til 2-1, og understregede, at AGF’erne er falmet, mens der er mere grøn friskhed i Viborg.