I Aarhus sang de efter »4-0«, men måtte nøjes med en tredjeplads
I et af sæsonens vigtigste opgør gjorde AGF noget højst uventet og vandt med nok cifre til at overtage tredjepladsen fra Viborg FF.
Det kunne næsten ikke.. Nej, det kunne ikke være skrevet bedre. »FIRE-FIRE-FIRE-FIRE-NUL!« råbte tilhængerne på Ceres Parks tribuner, selv om der ”kun” stod 3-0 til AGF mod Viborg FF. Men det gjorde ikke så meget, om det var det ene eller det andet. Cifrene betød nemlig, at AGF var på vej til indtage Superligaens tredjeplads fra netop Viborg.