Uefa reformerer kvindernes vej til slutrunder

Der bliver rusket op i kvalifikationsturneringerne. Det sker blandt andet med indførelsen af Nations League.

Vi har efterhånden lært Nations League at kende i herrefodbolden, og nu bliver et lignende format under samme navn indført hos kvinderne.

Det oplyser Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) på sin hjemmeside torsdag, hvor forbundet har præsenteret en helt ny plan for, hvordan de kvindelige landshold kvalificerer sig til slutrunder.

Den nye plan er udarbejdet, så de stærke nationer slipper for at møde nationer, der er på et markant lavere niveau end dem selv.

Som eksempel har Danmark i den seneste VM-kvalifikation vundet både 8-0 og 7-0. Den slags kampe får hverken spillere eller kvindefodboldens renommé særlig meget ud af.

- Systemet tilbyder mere lige kampe og dermed større sportslig og kommerciel interesse i landsholdsfodbold, skriver Uefa i sin begrundelse for systemændringen.

Fra efteråret 2023 skal de første kampe spilles i Nations League, der får betydning for kvalifikationen til både EM, VM og OL.

De europæiske nationer bliver i Nations League inddelt i tre lag efter niveau - ligesom nationerne hos herrerne inddeles i fire lag. Nationerne bliver derefter inddelt i grupper med enten tre eller fire hold.

Der vil være op- og nedrykning fra de forskellige lag.

Efter gruppespillet vil de fire gruppevindere fra det højeste niveau mødes ved et finalestævne, hvor man finder vinderen af Nations League.

Når Nations League er slut, begynder kvalifikationen til enten EM eller VM. Kvalifikationsturneringen spilles efter samme format som Nations League, og der vil også her være op- og nedrykning.

Nationernes placering i Nations League afgør, hvilket lag nationerne indtræder i i kvalifikationsturneringerne til slutrunderne.

De nationer, der slutter på første- og andenpladsen i de fire grupper i det øverste lag, League A, kvalificerer sig direkte til den pågældende slutrunde.

De to nationer, der slutter på tredje- og fjerdepladsen i grupperne i League A, skal møde hold fra tredjeøverste lag, League C, i første runde af et playoffspil. Det hold, der vinder, går videre til anden runde.

I League B skal etterne og de to bedste toere fra de fire grupper møde de to dårligste toere og treerne i en kamp for at gå videre til anden runde i playoffspillet.

I anden runde bliver der trukket lod blandt de resterende 14 hold. De syv vindere går videre til slutrunden.

Hvert fjerde år skal Nations Leagues finalestævne afgøre, hvilke tre europæiske nationer der kommer til OL. I 2024 er der OL i Paris, og her vil de to finaledeltagere fra Nations League kvalificere sig til OL sammen med værtsnationen Frankrig.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.