Europa-drømmen lever: Silkeborg ydmygede rumænere

Silkeborg slog torsdag overlegent FCSB på Jysk Park med 5-0 i Conference League.

Artiklens øverste billede
Kasper Kusk stod for det ene af målene, da Silkeborg torsdag aften besejrede det rumænske hold FCSB i Conference League. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Europa-drømmen lever videre i Silkeborg, efter at midtjyderne torsdag på eget græs udspillede FCSB i Conference League.

Silkeborg vandt 5-0 over det fallerede storhold, der tidligere gik under navnet Steaua Bukarest.

Silkeborg spillede blændende fodbold, men fik også pladsen til det af et FCSB-hold, der havde valgt at spare syv af holdets stamspillere og ladet dem blive hjemme i Rumænien.

I perioder splittede silkeborgenserne rumænerne ad med deres hurtige kombinationer og direkte spil. Derfor var det også helt fortjent, at Silkeborg vandt stort.

Med sejren rykker holdet fra Søhøjlandet op på gruppens tredjeplads med tre point efter tre kampe. Dermed er silkeborgenserne kun ét point efter det belgiske storhold Anderlecht på andenpladsen.

Silkeborg startede som lyn og torden og kunne allerede efter tre minutter bringe sig foran i opgøret. Silkeborgs midtbanespiller Anders Klynge rev sig fri feltet og prikkede et fladt indlæg i netmaskerne.

Bare fem minutter senere stod det minsandten 2-0 til Silkeborg, da kantspilleren Kasper Kusk forsøgte sig udefra og passerede FCSB-målmand Stefan Tarnovanu.

Det blev også 3-0 til Silkeborg inden pausen, da angriberen Nicklas Helenius scorede sikkert på et straffespark.

I anden halvleg fortsatte billedet fra de første 45 minutter. Silkeborg var fortsat dominerende og udbyggede også holdets føring til 4-0 på et mål af den islandske midtbanespiller Stefán Thórdarson efter 58 minutter.

Det sidste mål i kampen stod den indskiftede angriber Tonni Adamsen for, da han kort tid efter scorede tæt under mål til 5-0.

I gruppens anden kamp vandt West Ham med 1-0 ude over Anderlecht. West Ham topper gruppen med ni point foran Anderlecht med fire og Silkeborg med tre point. FCSB har et enkelt.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.