Brian Priske slæber eksklub i retten i strid om penge

Den danske fodboldtræner klager over manglende løn og fratrædelsesgodtgørelse efter fyringen i Royal Antwerp.

Artiklens øverste billede
Brian Priske fik en sæson i spidsen for Royal Antwerp. Her ses han på sidelinjen i sidste spillerunde 22. maj - dagen før han blev fyret. Foto: Laurie Dieffembacq/Ritzau Scanpix

Brian Priske fandt hurtigt en ny klub efter fyringen i Royal Antwerp. Men den danske fodboldtræner har stadig et mellemværende med sin tidligere arbejdsgiver.

Ifølge den belgiske avis Het Nieuwsblad trækker Priske nu Royal Antwerp i retten med krav om udbetaling af manglende løn, feriepenge og fratrædelsesgodtgørelse.

Det drejer sig om et beløb i omegnen af en halv million euro svarende til 3,7 millioner danske kroner.

Priske fik silkesnoren 23. maj, men blev allerede otte dage senere præsenteret som ny træner for Sparta Prag i Tjekkiet.

Det korte tidsinterval mellem fyring og nyansættelse har ifølge avisen skabt mistanke i Royal Antwerp om, at Priske forhandlede en aftale på plads med tjekkerne, inden han officielt var afskediget.

Skulle det være tilfældet, ville den belgiske klub i princippet kunne kræve en overgangssum af Sparta Prag.

Det afviser Priske-lejren dog.

- Siden fyringen har Brian Priskes belgiske advokatfirma Van Landuyt & Partners forsøgt at løse sagen med Royal Antwerp via dialog. Brian Priske har endda forsøgt at indgå et forlig med Royal Antwerp, hvilket ikke er lykkedes, selv om Brian Priske har strakt sig langt, for at parterne kunne nå til enighed.

- Tværtimod har Royal Antwerp anmodet Brians Priskes nye klub Sparta Prag om en overgangssum for Brian Priske til trods for, at Royal Antwerp selv har fyret Brian Priske og efterfølgende ansat Mark van Bommel som ny cheftræner, lyder det i en erklæring fra kommunikationsbureauet Publicity på vegne af Brian Priske.

Het Nieuwsblad skriver, at Priske er villig til at se bort fra en stor del af sin fratrædelsesgodtgørelse, fordi han så hurtigt fandt en ny klub. Men parterne har ikke kunnet nå til enighed.

- Det er en ærgerlig måde at slutte min tid i Antwerp på. Jeg vil gerne understrege, at jeg har nydt min tid i klubben. Det er en stor klub med fremragende fans.

- Derfor håber jeg, at vi kan løse dette i en fart, så begge parter kan komme videre, siger Priske ifølge avisen.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.