- For abonnenter
Intenst og højspændt, men FCM fik ikke overmandet førerholdet
FCK er stadig tre point foran FCM i kampen om titlen efter en uforløst 0-0-kamp i Herning, men i det mindste lever spændingen i toppen af Superligaen.
Nogle sikkerhedsfolk tog sig en kop kaffe uden for MCH Arena i Herning et par timer inden topkampen mellem FC Midtjylland og FC København.
»Ryger de i totterne på hinanden, er der kun én ting at gøre: Spark benene væk under dem, så er de nemmere at overmande,« sagde en af dem henkastet.
Der var københavnere i byen til Superligaens aktuelle guldduel, som den er blevet døbt; FC Midtjylland skulle vinde for at komme á point med FC København, så var det hele vendt på hovedet en gang til.