Han blev selv en stjerne ved at samarbejde med nogle af fodboldens største navne

Den nu afdøde italienske fodboldagent Mino Raiola skabte sin succes gennem samarbejde med bl.a. den svenske angriber Zlatan Ibrahimovic.

Artiklens øverste billede
Mino Raiola har samarbejdet med stjerner som Zlatan Ibrahimovic, Erling Haaland, Paul Pogba, Marco Verratti, Matthijs de Ligt, Mario Balotelli og Gianluigi Donnarumma. Foto: Albert Gea

Det måtte slutte på en markant måde, når man har levet et liv som Mino Raiola.

Torsdag eftermiddag blev den italienske fodboldagent meldt død som følge af en lungesygdom. Hurtigt begyndte dementierne at rulle ud; både fra cheflægen på San Raffaele-hospitalet i Milan, Alberto Zangrillo - »jeg er indigneret over de telefonopkald, jeg får fra pseudojournalister, som spekulerer om en mand, der kæmper for livet« - og hovedpersonens egen Twitter-profil:

»Nuværende sundhedsstatus for dem, som måtte undre sig: Rasende over, at de for anden gang på fire måneder slår mig ihjel. Jeg er åbenbart i stand til at genopstå.«

Nu står det imidlertid klart, at Mino Raiolas liv ikke stod til at redde. Italieneren døde lørdag i en alder af 54 år, meddeler hans familie via Raiolas Twitter-profil.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Som fodboldagent blev den temperamentsfulde herre hurtigt kendt som en af de mest succesfulde inden for sit fag. Det skete ikke mindst gennem samarbejdet med Zlatan Ibrahimovic, som blev indledt allerede i begyndelsen af svenskerens karriere.

Frygtløs og omdiskuteret

»Han var fuldstændig frygtløs og klar til at lave flere tricks for at få tingene til at lykkes. Det lød godt. Jeg ville ikke have endnu en sød fyr. Jeg ville have en, der kunne få mig til at skifte klub og få en god kontrakt,« har Zlatan Ibrahimovic beskrevet i sin biografi ”Jeg er Zlatan”.

Andre – såsom Manchester United-legenden Sir Alex Ferguson – har udtrykt kritik af italienerens frembrusende attitude. Det er ikke kun kommet til udtryk under forhandlingerne med klubberne, men også da førnævnte Zlatan Ibrahimovics ophold i FC Barcelona ikke blev en succes.

»Pep Guardiola, træneren, er fantastisk. Som person er han et absolut nul. En kujon, en hund,« udtalte Mino Raiola om den daværende Barcelona-træner, der viste sig ikke at have den store fidus til den svenske angriber.

På samme måde har agenten flere gange trådt markant frem for at forsvare sine klienter som Erling Haaland, Mario Balotelli og Paul Pogba. Sidstnævnte gjorde sin italienske samarbejdspartner endnu mere velhavende, da handlen fra Juventus til den engelske storklub i august 2016 angiveligt indbragte Mino Raiola op mod 200 millioner kroner.

»Pogbas problem er Manchester United. Det er en klub, der har mistet grebet om realiteterne og mangler et sportsligt projekt. Jeg ville ikke sende andre derhen. De ville ødelægge selv Maradona, Pele og Maldini,« udtalte agenten, da franskmandens ophold i den engelske storklub ikke blev den forventede succes.

For nogen blev han symbolet på agenternes stigende magt og økonomiske gevinst ved at befinde sig i fodboldverdenen. For andre blev han et forbillede i måden at styre en forretning og altid være klar til at forsvare sine klienter over for klubberne, der kan være lige så svage til at udvise den loyalitet, som de selv kræver af deres spillere.

»Jeg diskuterer med Real Madrid, hvis det er nødvendigt. Jeg har fortalt Florentino Perez, at han bruger spillere ligesom handsker. Hvis han ikke kan lide dem, så køber han sig et nyt par. Det brød han sig ikke om at høre, men jeg fortalte ham det ikke desto mindre,« har han udtalt om Real Madrids præsident.

Livet begyndte som pizzabager, da han som barn flyttede med familien fra Italien til Holland. Siden arbejdede Mino Raiola sig op som tolk og siden assistent under handler med spillere som Dennis Bergkamp og Frank Rijkaard. Efterhånden endte han som en stjerne, der altid kunne trække overskrifter og skabe virak – også til allersidst, da livet sluttede på et hospital i Italien.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.