Parken vil løse fodboldbanens problemer én gang for alle

Parkens plæneundergrund er ikke god nok til at sørge for en god fodboldbane, forklarer bestyrelsesformand.

Artiklens øverste billede
Der blev senest lagt en ny bane i Parken i februar, men allerede halvanden måned senere er der tilsyneladende store problemer med græstæppet. Arkivfoto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Parken vil løse problemet med sit dårlige græstæppe én gang for alle.

Det siger bestyrelsesformand Allan L. Agerholm til FC Københavns hjemmeside.

Banen tiltrak sig uønsket opmærksomhed i søndagens topkamp i Superligaen mellem FC København og FC Midtjylland.

Store huller og sand gjorde det svært for holdene at spille fodbold langs græsset, forklarede spillere og trænere efter kampen.

I Parken er man da heller ikke stolt af de forhold, spillerne blev budt.

- Banen i Parken får berettiget kritik, og ingen er mere ærgerlige over det end os. Det er jo vores hjemmebane, siger Allan L. Agerholm.

- Det, vi konstaterer, er, at Parkens plæneundergrund, som blev konstrueret i 1992, slet ikke er tilstrækkelig til at levere en kvalitetsbane under vinterforhold med det tætpakkede kampprogram, der er i Parken med både Superliga, landskampe og Europa - sidstnævnte ovenikøbet med træninger også, siger han.

Der blev senest lagt en ny bane i februar, men allerede halvanden måned senere er der tilsyneladende store problemer med græstæppet.

Nu vil man sørge for at finde en varig løsning, påpeger bestyrelsesformanden.

- Vi arbejder derfor på en gennemgribende plan for, hvordan vi løser banens udfordringer én gang for alle, og vi melder planen ud, når den er klar.

- Vi ville gerne sikre en bedre bane fra i morgen, men det er et stykke natur med en problematisk undergrund og særdeles høj slitage, så der er ingen hurtige genveje, og det er ikke muligt at udskifte plænen nu med det program, vi har, siger Allan L. Agerholm.

Der blev scoret et enkelt mål på den problematiske bane i kampen, som FCK vandt 1-0. Sejren sikrede københavnerne et forspring på ni point før de sidste otte kampe.

Næste kamp i Parken er lokalbraget mellem FCK og Brøndby 18. april.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.