Russisk fodboldforbund vil appellere udelukkelse

Ruslands fodboldforbund vil have Den Internationale Sportsdomstol til at behandle udelukkelse.

Den Internationale Sportsdomstol (CAS) skal nu kigge nærmere på Ruslands udelukkelse fra international fodbold.

På sin hjemmeside skriver Ruslands fodboldforbund (RFU), at man agter at appellere Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) og Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) beslutning om at udelukke Ruslands landshold fra deres turneringer.

Udelukkelsen har blandt andet medført, at Ruslands herrelandshold er blevet hevet ud af en playoffturnering om en billet til VM i Qatar.

Playoffturneringen foregår i slutningen af marts. Her skulle Rusland i første omgang møde Polen.

Hvis den kamp blev vundet, ville enten Sverige eller Tjekkiet vente i en kamp, hvor vinderen fik en VM-billet. Polens, Sveriges og Tjekkiets fodboldforbund meldte efter Ruslands angreb på Ukraine ud, at de ikke ønskede at spille mod Rusland.

RFU vil insistere på af få sagen hastebehandlet af CAS, lyder det.

- RFU mener, at Fifa og Uefa ikke har juridisk belæg til beslutningen om at udelukke russiske hold. Det brød med RFU’s basale rettigheder som medlem af Fifa og Uefa, heriblandt retten til at deltage i turneringer, skriver RFU på sin hjemmeside.

- Derudover blev beslutningen om at hive landsholdet ud af VM-kvalifikationen taget under pres fra modstanderne i playoffturneringen, hvilket bryder med sportens principper og reglerne for fair play.

Fifa og Uefa besluttede mandag at udelukke både russiske landshold og klubhold fra deres turneringer på grund af Ruslands invasion af Ukraine.

Ud over at Rusland dermed blev hevet ud af VM-kvalifikationen, mistede Spartak Moskva også muligheden for at spille flere kampe i Europa League. Hovedstadsklubben var sat til at skulle møde RB Leipzig i ottendedelsfinalen.

Ukraines landshold er - ligesom Ruslands var det - udset til at spille om en VM-billet i slutningen af marts. Torsdag skriver Reuters med henvisning til en unavngiven kilde, at Ukraines fodboldforbund har bedt om at få det indledende opgør mod Skotland udskudt. Det skal efter planen spilles 24. marts.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.