DBU leder efter Parken-medejere med store pengetanke

Dansk Boldspil-Union (DBU) er interesseret i at blive medejer af Parken og søger nu pengestærke medinvestorer.

Artiklens øverste billede
DBU-direktør Jakob Jensen erkender, at unionen har brug for investorer, der kan placere betydelige beløb i et eventuelt køb af Parken. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Til trods for en voksende pengekasse i Dansk Boldspil-Union (DBU) er et køb af Parken kun en mulighed med hjælp fra andre investorer.

Det oplyser DBU-direktør Jakob Jensen, som understreger, at unionen er afhængig af pengestærke aktører, hvis en fremtidig ny ejerkreds af Parken skal kunne blive til noget.

- Vi har brug for nogle medejere, der har en større pengetank end vores. Selv om vi forleden fremlagde vores historisk bedste regnskab, så er DBU’s pengetank slet ikke stor nok til at kunne både købe og modernisere Parken.

- Derfor skal vi i dialog med nogle, som har større pengetanke end os, siger Jakob Jensen.

DBU meddelte tirsdag, at unionen gerne vil være en del af en kommende ejerkreds i Parken i tilfælde af et salg.

- Det har løftet diskussionen hos os og gjort, at vi tager dette initiativ, når Parken siger, at de måske vil sælge, forklarer Jakob Jensen.

Parken Sport & Entertainment har ikke oplyst, hvad arenaen vil koste. Blot at koncernen overvejer at sælge den.

DBU ved heller ikke, hvor mange millioner unionen kan smide i fællesbøtten ved et køb. Unionen er desuden begrænset i at bruge løs af den stigende egenkapital.

- Vi har politisk fastlagt et krav om at have en egenkapital på mindst 112 millioner kroner. Så vi skal have 112 millioner stående til dårlige tider.

- Det krav har vi lige nu ikke tænkt os at slække på. Vi har fremlagt et regnskab, der gør, at vores egenkapital umiddelbart kommer op over 200 millioner kroner.

- Vi har samtidig vedtaget en investeringsplan, der gør, at vi investerer bredt i både landsholdsfodbold, elite- og breddefodbold for alle. Vi har flere penge i kassen, end vi plejer, men vi investerer også pengene, siger han.

DBU kan hverken sætte beløb, tal eller procenter på en mulig investering i Parken.

- Det kommer an på, hvad det er for en business-case. Det er den, vi skal til at kigge på nu. Det er ikke en usædvanlig model.

- Den er set i andre europæiske nationer som vores to nordiske søsterlande Norge og Sverige. Norges fodboldforbund ejer mig bekendt Ullevaal fuldt og helt, og Sveriges fodboldforbund ejer over 20 procent af Friends Arena.

- FA ejer Wembley i England. Det er en model, andre fodboldforbund er lykkedes med at gøre rentable, og som derfor er helt naturligt for os at kigge ned i, siger han.

Ud over Parken i København ser DBU meget gerne, at Aarhus får et større og mere moderne stadion, og at landsholdene kommer bredt rundt i landet og viser sig frem.

- Alle vores landshold spiller mange steder i Danmark. Vi har 16 landshold, der spiller over hele Danmark.

- Vi ser gerne et moderne stadion i Aarhus, hvor der er fuld gang i en plan med AGF med gode investorer bag.

- Det vil løfte niveauet for Aarhus Stadion betragteligt. Det gør det mere sandsynligt, at vi vil kunne spille kampe i Aarhus i fremtiden, siger han.

DBU-direktøren roser samarbejdet med Parken, som han kalder for en fantastisk kulisse for landsholdet. Men der er plads til forbedringer.

- Parken er det største stadion i Danmark og tæt forbundet historisk med landsholdet. Vi har i mange år været glade for at spille i Parken. Men vi må også erkende, at det er blevet et stadion, der ikke for alvor er fornyet i 25 år.

- Det er kommet noget bagud på, hvad det kan præsentere af faciliteter. Både vi og vel også Parken synes, at stadion trænger til et kvalitetsmæssigt løft, og det kræver betydelige investeringer, vurderer Jakob Jensen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.