Barcelona slog Atlético og Wass i hæsblæsende målshow

Med en sejr på 4-2 over Atlético Madrid og Daniel Wass hopper FC Barcelona op på fjerdepladsen i La Liga.

Artiklens øverste billede
Wass lå i smerter efter kampen. Foto: REUTERS/Albert Gea

Der var underholdning fra start til slut, da FC Barcelona og Atlético Madrid søndag tørnede sammen på Camp Nou i La Liga.

Seks mål og et rødt kort blev det til i Barcelonas sejr på 4-2, som sender holdet op på fjerdepladsen i den spanske liga lige foran Atlético.

Barcelona har 15 point op til ærkerivalen Real Madrid, som søndag slog bundholdet Granada med 1-0 efter en scoring af Marco Asensio i anden halvleg og dermed stadfæstede sin førsteplads.

Daniel Wass startede på bænken, men fik debut for Atlético, da han blev skiftet ind ved anden halvlegs start. Martin Braithwaite så hele kampen fra Barcelonas bænk.

Kampen startede som lyn og torden. Det blev 1-0 til Atlético, da Yannick Carrasco allerede i ottende minut vinklede en aflevering fra Luis Suarez i mål.

Men kun et par minutter senere svarede Barcelona igen med en perle af et mål, da Jordi Alba på utrolig vis helflugtede en høj aflevering fra back-kollegaen Dani Alves over i det lange hjørne.

Cirka ti minutter senere tog Barcelona føringen. Nyindkøbte Adama Traoré, som debuterede, sendte bolden på tværs af feltet, og det 17-årige midtbanetalent Gavi steg til vejrs og headede den ind. Så var kampen vendt på hovedet.

Det var Sime Vrsaljko, der stod tættest på Gavi ved målet. Den kroatiske back havde fået pladsen i startopstillingen foran Daniel Wass, men det fortrød Diego Simeone altså åbenbart i pausen.

Generelt havde Barcelona overtaget, og lige før pausen smed hjemmeholdet endnu en spand kold vand i hovedet på Atlético, da Ronald Araujo efter et hovedstød af Gerard Pique, som ramte overliggeren, halvflugtede bolden ind til 3-1.

Med Daniel Wass på banen blev det 4-1 til Barcelona kun et par minutter inde i anden halvleg. En tværaflevering endte ved Dani Alves, som med et hårdt træf scorede.

Men Atlético var altså ikke helt død. Luis Suarez gav gæsterne lidt håb med sin reducering blot en håndfuld minutter efter Alves’ scoring. Håbet blev endnu større, da Dani Alves efter en grim stempling på Yannick Carrasco blev udvist med et direkte rødt kort.

Gæsterne anlagde et tungt pres, men det blev altså ikke til mere, og så kunne Xavi og Barcelona tage en markant sejr, der nok giver den haltende storklub lidt tro på, at tingene måske er ved at gå i den rigtige retning igen.

Daniel Wass brugte de sidste minutter af kampen på at halte rundt efter at være blevet nedlagt af sin tidligere holdkammerat i Valencia Ferrán Torres.

Efter kampen oplyste Atlético, at Wass fik et vrid i sit højre knæ, og at han mandag vil blive undersøgt nærmere.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.