Simon Kjær og Signe Bruun er årets fodboldspillere

Simon Kjær og Signe Bruun er ved Sport 2021 blevet kåret som årets mandlige og kvindelige fodboldspiller.

Artiklens øverste billede
Det er anden gang, at Simon Kjær får prisen. Det skete også i 2009. Arkivfoto

Simon Kjær og Signe Bruun blev fredag hædret for deres præstationer i 2021.

Ved prisuddelingen Sport 2021 blev de kåret som årets mandlige og kvindelige fodboldspiller. Det er Dansk Boldspil-Union (DBU), Spillerforeningen og Hessel Hire, der uddeler de to priser.

Ud over Kjær og Bruun var Joakim Mæhle, Pierre-Emile Højbjerg, Pernille Harder og Rikke Sevecke nomineret til priserne.

Det er anden gang, at Simon Kjær får prisen. Det skete også i 2009. Men det er ikke første gang, at landsholdsanføreren bliver hyldet for, hvad han bedrev i 2021.

Her stod han som bekendt blandt andet i spidsen for det danske landshold, da det spillede sig frem til EM-semifinalen.

For nylig var Kjær, som til daglig spiller i AC Milan, nomineret til Ballon d’Or, prisen der gives til verdens bedste fodboldspiller. Desuden har Kjær og de andre, der var med til at redde Christian Eriksens liv efter hans hjertestop i Parken i sommer, modtaget priser for deres ageren.

32-årige Simon Kjær har 119 landskampsoptrædener på cv’et. Det gør ham til én ud af i alt ti, som har spillet mere end 100 landskampe for Danmark.

Signe Bruun modtager prisen for første gang. Den 23-årige randrusianer huserer til daglig i angrebet for franske Lyon og det danske landshold. Især for sidstnævnte udmærkede hun sig i 2021.

I syv landskampe blev det til hele 12 mål, og Bruun havde derfor stor andel i fodboldkvindernes gode start på kvalifikationen til VM i 2023.

Hos Lyon har hun scoret syv mål, siden hun kom til klubben fra Paris Saint-Germain i sommer.

Signe Bruun får prisen som årets kvindelige fodboldspiller, efter at Pernille Harder har modtaget den hvert år siden 2015.

Bruun er tidligere blevet kåret som Årets Talent. En pris, som Simon Kjær i øvrigt også tidligere har modtaget.

Sport 2021 skulle have været afholdt i Jyske Bank Boxen i Herning, men det stort anlagte show blev aflyst i december på grund af coronapandemien. Men priserne bliver altså stadig uddelt, bare ikke på live tv.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.