Tottenham smed dumme point, og West Ham brød dårlig stime

Pierre-Emile Højbjergs Tottenham fik skuffende kun 1-1 mod Southamptons 10 mand.

Artiklens øverste billede
Southamptons Fraser Forster sikrede med flere fine redninger sit hold et point trods en tidlig udvisning. Foto: David Klein/Reuters

Juletid er lig med fodbold for spillere og tilhængere i England, og de højt betalte fodboldspillere får rig mulighed for at arbejde for føden.

Blot 48 timer efter at Pierre-Emile Højbjergs Tottenham slog Joachim Andersens Crystal Palace, var begge hold tirsdag i aktion igen mod henholdsvis Southampton og Norwich.

Tottenhams nye manager, Antonio Conte, der har vundet alle tidligere møder mod Southampton som Chelsea-manager, måtte dog denne gang nøjes med 1-1 efter en skuffende indsats.

Hjemmeholdet pressede Tottenham og sad indledningsvis tæt på udeholdets angrebsstrateg Harry Kane, der betød, at forhåndsfavoritten ikke fik sat de velkendte hurtige kontrastød ind. I stedet slog James Ward-Prowse til for Southampton for tredje kamp i streg, da han udplacerede Hugo Lloris med en hård og præcis afslutning efter en dødbold.

Skarpheden svigtede

Hjemmeholdets strategi blev udfordret kort før halvleg, da forsvarsspiller Mohammed Salisu nedlagde hurtige Heung-min Son i feltet og modtog sin anden advarsel. Harry Kane udlignede sikkert på straffesparket, og udvisningen tvang Southampton til at stille sig tilbage og parere.

Hjemmeholdets forsvar fortsatte med at stå højt trods udvisningen, og det gav flere gange problemer. Tottenhams dybe bolde var flere gange præcise og gav bl.a. store muligheder til især den indskiftede back Matt Doherty, men skarpheden svigtede.

Mod slutningen af kampen forsøgte Tottenham at lægge pres på hjemmeholdet, der ved hver mulig lejlighed forsøgte og lykkedes med at trække tiden og tempo ud af kampen, mens holdet ventede på den gyldne kontra, der kunne skabe overraskelsen.

Den var tæt på at komme med få minutter igen, da Tottenhams Eric Dier lavede en stor fejl. Men Shane Longs afslutning blev afrettet og røg over mål.

I den anden ende forsøgte Tottenham med et sidste hårdt pres, og det gav både Harry Kane og indskiftede Bryan Gil store chancer dybt inde i tillægstiden, men symptomatisk for Tottenham-angrebet svigtede skarpheden. Det betød, at holdet måtte nøjes med 1-1 trods en mand i overtal i 50 minutter.

Velspillende West Ham

I Sydlondon har Joachim Andersen for alvor bidt sig fast som en stor profil på et velspillende Crystal Palace-hold, der sikkert slog bundproppen Norwich med en 3-0-sejr. En sejr, der blev grundlagt i første halvleg på mål af Odsonne Édouard, Jean-Phillippe Mateta og Jeffrey Schlupp.

Se højdepunkterne fra Crystal Palaces 3-0-sejr her:

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

I Watford skulle West Ham vaske en dårlig stime med blot ét point af de seneste ni mulige væk. Det så vanskeligt ud, da hjemmeholdets Emmanuel Dennis scorede sit ottende ligamål til 1-0 for det nedrykningstruede mandskab. Men David Moyes’ tropper fik vist, hvorfor holdet er en seriøs kandidat til topfire i denne sæson.

I løbet af få minutter vendte udeholdet den dårlige start til 2-1 efter to kvikke opspil, som tjekkiske Tomáš Souček og Saïd Benrahma nemt kunne sætte sidste fod på. Efter pausen udbyggede Mark Noble føringen til 3-1 på straffe.

Det lignede en sikker sejr, men Watford formåede at presse West Ham tilbage og give udeholdet noget at forholde sig til. Kun heroiske blokader i sidste øjeblik holdt det nedrykningstruede Watford-hold fra at skabe spænding igen. Men i stedet lukkede og slukkede West Hams Nikola Vlašić til 4-1 i overtiden.

Med resultaterne ligger Tottenham og West Ham side om side på 5. og 6. pladsen, mens Crystal Palace konsoliderede sin plads i midten af tabellen. I bunden af tabellen ligger Norwich stadig sidst, mens Watford er lige over stregen.

Arsenal og Wolverhampton skulle have mødt hinanden tidligere på dagen, men kampen blev aflyst efter coronasmitte hos udeholdet.

Se højdepunkterne fra West Hams 4-1-sejr over Watford:

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.