Messi udskiftet i pausen i sen PSG-sejr over mesterhold

Lionel Messi blev taget ud i pausen, da Paris Saint-Germain slog Lille med 2-1 på hjemmebane.

Artiklens øverste billede
Lionel Messi blev taget ud i pausen, da PSG slog Lille med 2-1 fredag aften. Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix

Paris Saint-Germain vendte fredag på hjemmebane 0-1 til en 2-1-sejr mod det regerende franske mesterhold, Lille.

Jonathan David bragte Lille på vinderkurs, men PSG-kaptajn Marquinhos og Angel Di Maria sikrede sejren med to mål i opgørets sidste kvarter.

Kylian Mbappé var fraværende med sygdom, og Lionel Messi blev pillet ud i pausen efter 45 forholdsvis anonyme minutter af den argentinske superstjerne.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters blev Messi taget ud på grund af en mindre muskelskade, som også forhindrede ham i at deltage i træningen torsdag.

- Det var for at skåne ham, og vi håber, at han vil være til rådighed mod Leipzig, siger cheftræner Mauricio Pochettino om udskiftningen og med henvisning til onsdagens Champions League-kamp mellem PSG og det tyske hold.

Messi har nu spillet fem kampe og i alt 325 minutter i Ligue 1 uden at bidrage med hverken mål eller assister. Han har til gengæld scoret tre gange i tre kampe i Champions League som PSG-spiller.

PSG fører suverænt Ligue 1 med 31 point efter 12 kampe. Lille kæmper med at finde formen fra sidste sæson og er blot nummer 11.

Lille var ellers bedst i første halvleg og gik ganske fortjent til pause med en 1-0-føring.

Den canadiske skarpretter Jonathan David var på pletten foran mål efter en halv times spil efter et godt oplæg af hans tyrkiske angrebsmakker, Burak Yilmaz.

David havde endnu et par gode muligheder i anden halvleg, men langsomt åd PSG sig ind i kampen, og efter knap 75 minutter sparkede Marquinhos balance i regnskabet efter et flot chipoplæg af Angel Di Maria.

Indskiftede Mauro Icardi var tæt på at komme på tavlen, men til sidst sikrede Di Maria hovedstadsklubben sejren efter oplæg af Neymar.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.