Salah og Firmino scorede to gange hver i Liverpool-opvisning

FC Porto var chanceløse mod Liverpool i Champions Leagues gruppe B, hvor Liverpool sejrede med 5-1 på udebane.

Artiklens øverste billede
Mohammed Salah og Virgil van Dijk fejrer en af de mange scoringer mod FC Porto. Foto: Pedro Nunes/Reuters

Liverpool havde tirsdag aften ingen problemer med at slå FC Porto i Champions Leagues gruppespil.

Både Mohamed Salah og Roberto Firmino scorede to gange i 5-1-sejren på udebane, hvor Portos målmand havde flere uheldige optrædener.

Den engelske topklub fører nu gruppe B med seks point efter to sejre i de første to kampe og har kursen sat mod videre avancement. Porto har ét point i bunden af gruppen.

Fra dommerens første fløjt var der ingen tvivl om, hvem det bedste hold på banen var.

Porto havde svært ved bare at få bolden væk fra egen banehalvdel, og efter små 20 minutter holdt defensiven ikke længere.

Midtbanespilleren Curtis Jones modtog bolden i venstre side, hvor han tog bolden med ind i banen. Et hurtig træk til højre blev fulgt op af en afslutning, som Porto-keeperen parerer lige ud til Mohamed Salah.

Den egyptiske angriber kunne derfor nemt skubbe bolden i mål til 1-0.

Lige før pause blev det også til 2-0 i en situation, hvor målmand Diogo Costa igen ikke så heldig ud.

Højreback James Milner lagde et perfekt fladt indlæg i feltet, der gik forbi en tøvende Diogo Costa og lige i fødderne på Sadio Máne, der lige så nemt som Salah kunne sparke bolden i nettet i tomt mål.

Anden halvleg fik ikke en bedre start for portugiserne.

Efter en times spil smed Porto bolden væk i opspillet, og i stedet kørte Liverpool en hurtig kontra i overtal. Her endte bolden hos Mohamed Salah, der helt fri med målmanden satte sin anden scoring på tavlen.

Men så var det også slut med dårlige nyheder for Porto for en stund. Mehdi Taremi fik pyntet på resultatet med godt et kvarter igen.

Glæden og håbet om et comeback varede dog kun tre minutter, da Diogo Costa igen så meget skidt ud i Porto-målet.

Han tog fuldstændig fejl af en lang bold til indskiftede Roberto Firmino og løb langt ud af feltet. Firmino opdagede hurtigt brøleren og sparkede bolden forbi og i mål, mens Diogo Costa spurtede tilbage mod sit mål.

Firmino kom på tavlen igen kort efter, og så slap Porto også for at hente flere bolde ud af nettet.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.