Preben Elkjær ringede aldrig alligevel: Til gengæld har Peter Pedersen fået legendestatus og en kone, der ikke tror på ham
Peter ”Pøl” Pedersen beskriver sig selv som en dygtig havemand og en god elsker. Han er også en af seriefodboldens særlige karakterer, der i en alder af 51 år stadig snører støvlerne.
Dårlige undskyldninger er noget af det værste, han ved.
Hvordan i alverden kan en skovtur med picnickurv, kaffeslabberas hos naboen eller en fødselsdag hos mormor være vigtigere end bold med gutterne?
Peter Pedersen ryster på hovedet og piller ved snørebåndene på sine halvslidte støvler, mens han søger efter de rette ord. Han ønsker tydeligvis ikke at…