Vestergaard sikrede Southampton point i overtiden mod Chelsea

Chelsea og Southampton spillede lørdag 3-3, i en kamp der bød på nyt kiks fra Kepa og Jannik Vestergaard-mål.

Chelsea og danske Andreas Christensen var lørdag godt på vej mod en sejr over Southampton på hjemmebane, inden en anden dansk landsholdsforsvarer i overtiden dukkede op og gjorde det til 3-3.

Southamptons Jannik Vestergaard dirigerede således et indlæg i mål med hovedet i det 92. minut, og dermed sikrede han gæsterne et flot point.

Resultatet betyder, at Chelsea ligger på sjettepladsen i Premier League med otte point efter fem kampe. Southampton er nummer ti med syv point.

Den tyske Chelsea-angriber Timo Werner viste i lørdagens opgør sin skarphed allerede to gange inden for den første halve time.

Efter et kvarters spil lod han smart bolden fortsætte mellem benene på sig selv, og efter nogle driblinger i Southamptons felt sparkede han bolden i mål.

Han fordoblede lidt senere sin målscoring, da han gjorde det til 2-0. Tyskeren fik bolden i dybden og lobbede frækt bolden over Southampton-målmand Alex McCarthy, inden han med hovedet gjorde det til 2-0.

Kort før pausen fik Southamptons Danny Ings reduceret til 1-2.

Southampton kom også noget bedre med efter pausen, og efter knap en times spil lykkedes det for gæsterne at få udlignet.

Chelsea-forsvareren Kurt Zouma lagde en halvkikset aflevering tilbage til målmand Kepa, der efter et mindst lige så kikset indgreb måtte se bolden trille gennem benene. Che Adams fik fat i bolden, og efter lidt klumpspil i Chelsea-feltet hamrede han bolden op i nettaget.

Det er ikke første gang, at Kepa dummer sig i Chelsea-målet. Netop derfor har klubben hentet den senegalesiske målmand Edouard Mendy i Rennes. Han er dog ude med en skade i øjeblikket.

Ikke lang tid efter Southamptons mål bragte Chelsea sig foran, da Christian Pulisic spillede Timo Werner fri. Werner serverede bolden for fødderne af landsmanden Kai Havertz, der kunne score sit første Premier League-mål.

Med cirka 20 minutter tilbage af opgøret fik Chelseas marokkanske nyindkøb, Hakim Ziyech, debut i Premier League.

Det blev dog ikke til scoring fra den tidligere Ajax-kreatør, og i stedet var det altså Vestergaard, der stod for opgørets sidste scoring.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.