Se målene fra Superligaen: Silkeborg trak nitten, Horsens som kæmpedræber og fynsk forløsning efter 10 kampe uden sejr

Få et samlet overblik over søndagens syv Superligakampe hér.

Artiklens øverste billede
Spillerne fra FC Midtjylland og FC Nordsjælland knælede inden kampen for at markere sig i kampen mod racisme. Foto: Jens Dresling

Sønderjyske-Silkeborg 2-2

Ganske symptomatisk for Silkeborgs sæson var der faktisk optræk til noget pænt. Kombinationerne blev sat sammen, som de skulle, og særligt Jeppe Okkels havde flere lovende forsøg i kampens indledende fase. Men helt farligt blev det aldrig.

Efter 15 minutters spil satte Sønderjyskes portugisiske Joao Pereira et eksempel til efterfølgelse, da han modtog bolden cirka 30 meter fra målet og sparkede resolut til den med vristen, og så var Silkeborg pludselig bagud 1-0.

Sønderjyske fortsatte ikke desto mindre med at give Silkeborg både plads og chancer. Til sønderjydernes held fløj de fleste af Silkeborgs skud fløj enten langt over mål, eller så fik keeper Sebastian Mielitz skubbet dem snert forbi mål.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Han kunne dog ikke stille meget op, da midtbanespilleren Mads Kaalund senere trådte frem og gjorde det til pausestillingen 1-1. Silkeborg-spillerne kom oplagte tilbage, og den unge højreback Rasmus Cartstensen skulle kun bruge et par minutter til at bringe Silkeborg foran. Med et skarpt træk til den ene side og skuddet til den anden udplacerede han Sebastian Mielitz i målet.

Samme koldblodighed savnede Johan Absalonsen, der senere misbrugte et straffespark. Det så længe sort ud for Sønderjyske, men med ti minutter igen bankede indskiftede Peter Buch Christiansen bolden i mål og sikrede alligevel sønderjyderne et point.

OB-Esbjerg 3-1

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Udfordringerne tårnede sig op for OB inden kampen.

Otte mand på skadeslisten, ingen sejr i 10 opgør og en stigende rådvildhed i udtrykket både på og uden for banen.

Til gengæld kunne fynboerne glæde sig over at skulle møde Esbjerg, der i denne sæson udelukkende har excelleret i begynderfejl, og ikke overraskende fik OB da også lov til næsten at ligne et klassemandskab og spadserede sig med 3-1 til tre point for første gang siden 3. november.

Der var en smule held indblandet i Sander Svendsens scoring til 2-0. Det lagde han ikke skjul på. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Blot en halv halvleg var de to mandskaber nogenlunde på omgangshøjde uden dog at brillere i fællesskab - absolut intet skete i felterne. Udeholdet var låst og satsede sikkert i alle afleveringer, mens hjemmeholdet sløsede gevaldigt med pasningerne og da også kom foran i kraft af stort held. En bold fra venstre tog et par tilfældige berøringer, landede pludselig for fødderne af Ryan Johnson Laursen og blev derfra følt ind ved stolpen med højrebackens svagere venstrefod.

I den sejrsløse stime scorede OB i fem kampe og var foran i dem alle for dog kun at hente ét point i alt, men hér var forløsningen aldrig i fare. Med syv scoringer er Esbjerg Superligaens svageste på udebane og var fortabt, da først Sander Svendsen havde sejlet et forfejlet indlæg ind over Mannone til 2-0.

Altså to heldige scoringer, men den tredje kort før pausen kom til gengæld efter glimrende opspil rundt om EfB’ere, der allerede da lignede træningskegler og efter sidebyttet kun fik en sen reducering at lune sig ved.

Horsens-Brøndby 3-2

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

En plads i det eftertragtede mesterskabsspil var allerede en realitet for Brøndby IF’s vedkommende før det gik løs på Horsens stadion. Ikke desto mindre var der tre vigtige point på spil i grundspillets sidste runde med henblik på bronzekampen.

Søndag gjaldt det dog om lige at få has på AC Horsens.

Et mandskab, der i forrige runde fortsatte de positive takter ved at levere endnu en gedigen overraskelse på udebane med sejren over Superligaens ubestridte førerhold fra Heden. Et resultat, der bragte dem i spil til den efterstræbte ottendeplads.

De forhåbningerne punkterede Brøndby-wingbacken Anthony Jung dog hurtigt med en 1-0-scoring i særklasse efter knap 20 minutters spil.

Jung helflugtede bolden knastørt i netmaskerne på spektakulær vis uden nævneværdig chance for Horsens-keeper Matej Delac.

Manager Bo Henriksen skreg på mere »power!«, men trods de udstukne dessiner fastholdt gæsterne umiddelbart dominansen.

I anden halvleg bragte Horsens-angriberen Hallur Hansson først balance i regnskabet med et veltimet hovedstød. Minutter senere bragte Hansson så Horsens på 2-1 med en bred inderside på en farlig cutback-aflevering.

Brøndby slog prompte igen. Men Peter Therkildsens scoring til 3-2 i overtiden sikrede sensationelt Horsens ottendepladsen.

Hobro-Lyngby 2-2

Det var en streg i regningen, da Lyngbys topscorer Frederik Gytkjær allerede efter et par minutter af kampen måtte forlade banen med en skade. Ind kom hurtigløberen Emil Nielsen, der med ti minutter igen scorede et smukt mål og længe lignede en matchvinder mod Hobro, inden Simon Skou Jakobsen i de døende minutter headede bolden i et tomt mål til slutresultatet 2-2.

Lyngby kom sig hurtigt over topscorerens skade i kampens indledning. Gennem hele første halvleg var det udebaneholdet, der sad mest på spillet, og Hobro-spillerne blev ikke levnet mange chancer. Den største, de alligevel fik foræret, misbrugte Emmanuel Sabbi på det groveste.

En jublende lykkelig Mathias Hebo Rasmussen fejrede sin scoring til 0-1 mod Hobro. Foto: Bo Amstrup

Kort inden pausen kom forløsningen, da Lyngbys Mathias Hebo Rasmussen satte panden på et smukt indlæg fra Rezan Corlu. 1-0 til de kongeblå fra Lyngby.

I starten af anden halvelg var kampbilledet imidlertid et andet. Først blev der begået straffespark på Emmanuel Sabbi, der gennem hele kampen var kilde til uro, og det sørgede Edgar Babayan for at sætte sikkert ind. Nu stod det hele lige, og Lyngby-spillerne virkede rystede, mens hjemmebaneholdet fortsatte presset.

Som kampen skred frem fik Lyngby bedre fat, og med ti minutter tilbage af kampen gjorde Emil Nielsen det til 1-2. Men til syvende og sidst dukkede forsvarsspilleren Simon Skou Jakobsen op i det lille felt og fratog Lyngby sejren.

FC Nordsjælland-FC Midtjylland 0-1

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Det er det vist det, man kalder for en bundsolid indsats.

Superligaens førerhold var i store perioder overlegent i topkampen i Farum, hvor FC Nordsjælland intet havde at byde på. Tværtimod var der tale om klasseforskel. De unge nordsjællændere lignede ofte lilleputspillere i opgøret mod FC Midtjylland, der kom tilbage på sporet med en af Superligahistoriens sikreste 1-0-sejre.

Sory Kaba har ikke scoret mange mål for FCM - men søndag faldt et af slagsen. Foto: Jens Dresling

Kampens eneste scoring blev sat ind i første halvleg af Sory Kaba. Han og midtjyderne havde adskillige store chancer, og FC Nordsjælland kunne glæde sig over, at skarpheden manglede hos gæsterne. Evander, Mabil, Dreyer og Kaba hyggede sig indimellem, som om der var tale om sommertræningskamp, mens FCM-defensiven lykkedes med at neutralisere hjemmeholdets hurtige offensivspillere.

FC København-Randers 2-1

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Det lignede mission impossible for Randers FC; reelt var der vist kun tale om en spinkel teoretisk mulighed for en sjetteplads.

FC København derimod havde mere blod på tanden; med FC Midtjyllands nederlag senest blev der trods alt pustet bare lidt tiltrængt liv tilbage i en potentiel guldduel.

Fra kampens start var det den blot 19-årige FCK-angriber Mikkel Kaufmann, der funklede med sin scoring til 1-0 efter kun tre minutter - eksekveret med et elegant lob over en prisgivet Patrik Carlgren i Randers-målet.

En føring, som Jens Stage udbyggede, da han slog til på et farligt indlæg til bagerste stolpe godt tyve minutter senere.

Selvom Randers pressede gevaldigt på i anden halvleg, endte det mindre drama 2-1 til FCK.

AaB-AGF 2-3

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

De to jyske klubber gav hinanden en fornem generalprøve på onsdagens pokalsemifinale samme sted. AaB indledte bedst, men AGF’s mål til 1-0 midtvejs i første halvleg ved Bror Blume gav AGF momentum og kampen et hak op i intensitet. AaB’s Patrick Olsen slap nådigt fra at sparke ud efter AGF’s Benjamin Hvidt. Begge hold gik efter sejren. AaB-backen Kristoffer Pallesen udlignede i anden halvleg med et tørt hug fra kanten af feltet, men AGF-topscorer Patrick Mortensen svarede hurtigt igen, da han headede Bror Blumes hjørnespark i mål, og Mortensen omsatte desuden det straffespark, som debutanten Albert Grønbæk fik i duel med Jores Okore. Lucas Andersen reducerede fem minutter før tid. AGF har nu et forspring på ni point til AaB.

JP Sporten

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.