Chancerigt opgør endte uafgjort

I et seværdigt opgør, der bølgede hastigt frem og tilbage, spillede bundholdet Esbjerg fB uafgjort 1-1 mod top seks-kandidaten AaB.

Artiklens øverste billede
Esbjergs Vito Mannone, der stod en solid kamp, fir en hånd på i denne situation under søndagens kamp mod AaB. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

Esbjerg fB, sidste sæsons bronzevindere, der aktuelt ligger på 13. pladsen i Superligaen, havde søndag mulighed for definitivt at tage det afgørende skridt væk fra den forbistrede sorteper-placering i den kedelige ende af tabellen, nemlig sidstepladsen, som Silkeborg IF lige nu indtager.

For da Superligaen rullede videre pinsesøndag i kampen mellem Esbjerg fB og AaB var der såmænd målchancer nok til allerede nu at besegle Silkeborg IF’s hårde skæbne som grundspillets bitre agterlanterne.

Top seks-kandidaten AaB, der agter at distancere sig fra Randers FC i tabellen, præsterede også at brænde den ene store mulighed efter den anden i et dynamisk opgør, der bølgede frem og tilbage i samlige 90 minutter.

Esbjerg fB kæmper indædt for overlevelse i Superligaen, mens aalborgenserne jagter det mesterskabsspil, som lige nøjagtig med en ellers minimal margin glippede i den forgangne sæson; at stå tilbage uden en adgangsgivende aalborgensisk billet til det fine selskab efter 26. spillerunde vil være en gedigen skuffelse.

Vito Mannone, Esbjergs italienske keeper, stod en solid kamp mellem stængerne og afværgede et væld af hovedstødschancer fra en ihærdig AaB-offensiv.

Men i den modsatte ende var det Esbjergs Yuri Yakovenko, der med sit sjette sæsonmål i det 68. minut bragte hjemmeholdet på sejrskurs og mere eller mindre stadfæstede Silkeborg IF’s skæbne som Superligaens ene nedrykker.

Med knap 10 minutter igen bragte AaB’s Søren Tengstedt dog balance i regnskabet med sin scoring til 1-1. En kæmpe bet for hjemmeholdet, der endnu engang satte en føring over styr.

Til gengæld er AaB's udsigter til en adgangsgivende billet til mesterskabsspillet en anelse bedre med det uafgjorte resultat.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen