Fortsæt til indhold
Fodbold

Fodbolden i Spanien kan rulle igen om to uger

Fra 8. juni kan den bedste fodboldrække i Spanien sættes i gang efter tre måneders coronapause.

/ritzau/Reuters

Fodbolden i den bedste spanske fodboldrække kan komme i gang igen om to uger.

Spaniens premierminister Pedro Sanchez fortæller, at Primera Division kan genstarte fra 8. juni. På det tidspunkt vil fodbolden havde ligget brak i tre måneder som følge af coronapandemien.

Spanien er et af de lande i Europa, der har været hårdest ramt af coronavirus.

Der resterer fortsat 11 spillerunder af den spanske liga, der toppes af FC Barcelona med Martin Braithwaite i truppen.

Førerholdet har et forspring på to point til ærkerivalen Real Madrid på andenpladsen.

Artiklens emner
La Liga