Fortsæt til indhold
Fodbold

Det slovakiske fodboldforbund sænker billetprisen til 1 euro før landskamp mod Danmark

Forbundet opfordrer samtidigt UEFA til at straffe DBU for amatørlandshold.

Det kan meget vel koste dyrt for det danske landsholdsrenommé at indsætte et amatørhold til at løbe på banen i Slovakiet for at forsvare de rød-hvide farver.

Noget der til gengæld ikke bliver dyrt er billetprisen til landskampen mellem Danmark og Slovakiet, der onsdag bliver spillet på City Arena Trnava, som ligger ca. 50 kilometer nordøst fra hovedstaden Bratislava.

Det slovakiske fodbold forbund har på baggrund af nyheden om John ”Faxe” Jensen og hans tropper valgt at sænke billetprisen til en euro. Forbundet appellerer samtidigt til UEFA om at skride ind og iværksætte meningsfyldte konsekvenser over for DBU.

Det skriver den engelske avis The Telegraph.

Den slovakiske landstræner, Jan Kozak, fortæller til avisen, at han ikke se meningen med kampen.

»Ud fra et sportsligt synspunkt får vi intet ud af kampen,« udtaler han endvidere til det engelske medie.

Kampen spilles kl. 20.45 onsdag.

Artiklens emner
DBU