På trods af nederlag til FCK: AaB-træner er glad for præstation, men irriteret over spørgsmål om, hvad AaB har at spille for

Cheftræner Morten Wieghorst var imponeret over AaB-spillernes intensitet mod FCK. Samtidig forklarede han, at det langtfra var ligegyldigt for ham, om nordjyderne ender nummer fem eller seks.

»I dag får vi en stor præstation, og spillerne spiller med en stor intensitet. Jeg har ikke set den intensitet ret ofte i den tid, jeg har været i AaB. Det kan vi absolut tage med.«

Sådan sagde AaB’s cheftræner Morten Wieghorst efter onsdagskampen mod FCK, der så københavnerne vinde 2-1. Efter en svag start fik AaB’erne vendt kampen og udlignet inden pausen, men i anden halvleg gik kampen FCK’s vej.

Morten Wieghorst forklarede, at det var en del af de bolsjefarvedes gameplan at arbejde sig ind i kampen.

»Banen åbnede sig op, da vi fik spillet os ud af FCK’s pres. Så blev det sværere for dem, fordi de spiller med Rasmus Falk inde centralt og kanter, der er lidt åbne. Det begyndte vi at drage fordel af, og det vil jeg gerne have, at vi gør endnu mere. De blev nødt til at rykke tilbage i banen, fordi vi spillede forbi dem, og så fandt vores spillere også ud af, at de faktisk godt kunne være med.«

AaB ligger i skrivende stund nummer fem i Superligaen med 39 point efter 30 kampe. Nærmeste forfølger er Horsens med 36 point, mens hullet op til FCK på fjerdepladsen virker uoverkommeligt – 11 point.

Da Morten Wieghorst blev spurgt om, hvad AaB kan bruge de sidste seks mesterskabspilskampe til, blev cheftræneren tydeligt irriteret.

»Hvordan kan man spørge om det gang på gang? Vi er professionelle fodboldspillere. Jeg har aldrig stillet op til en kamp uden at gå ind for at præstere mit absolut bedste, hverken som spiller eller som træner. Og det kommer jeg til at fortsætte med. Vi kommer til at prøve at få så mange sejre som muligt, vi kommer til at prøve at udvikle vores spil. Det må være sidste gang, at vi skal snakke om det her. Det er fuldstændig målet for de resterende kampe. Det er ikke ligegyldigt, om man bliver nummer seks eller nummer fem, det er slet ikke ligegyldigt,« forklarede Wieghorst, der var uenig i præmissen for spørgsmålet.

Midtbane- og tidligere FCK-spiller Kasper Kusk var noget mere nuanceret i sit svar på selvsamme spørgsmål. Han mente, at de resterende kampe er en oplagt mulighed for at give nogle af de urutinerede spillere nogle minutter.

»Selvfølgelig kan vi ikke gå ud og sige, at vi kan spille om en helt masse. Men vi spiller for AaB og for at udvikle på det her hold. Der er mange spillere, især unge, som har brug for en masse spilletid og tillid. Det kan jeg godt huske fra dengang, jeg selv var grøn. Man har brug for tillid, og så udvikler man sig helt vildt,« svarede Kasper Kusk.

Næste kamp for AaB er på søndag, hvor FC Midtjylland kommer på besøg i Aalborg.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.