Fortsæt til indhold
Fodbold

West Bromwich Albion har sendt Alan Pardew på porten

Den engelske Premier League-klub skal have ny manager, efter samarbejdet med Alan Pardew er opsagt.

/ritzau/

Alan Pardew er færdig som manager i West Bromwich Albion.

Det meddeler den kriseramte Premier League-klub mandag.

- West Bromwich Albion og Alan Pardew er efter samtaler mellem parterne i fælles forståelse blevet enige om at skilles.

- Også assisterende cheftræner John Carver forlader klubben, lyder meddelelsen på klubbens hjemmeside.

WBA ligger sidst i Premier League og har ti point op til den rigtige side af nedrykningsstregen med seks kampe tilbage.