Lars Bak: »På sådan et bjerg virker det 10 grader varmere«

34 grader i skyggen og lange ture op og ned ad bjerge. Det er virkeligheden for Tour-feltet i denne weekend.

Artiklens øverste billede
Weekenden står på høj varme for Tour de Francerytterne. Her er det danske Lars Ytting Bak, der har tid til strækøvelser under tredje etape. Foto: Christophe Ena/AP

Bagnères-de-Luchon

I disse dage rammer verdens største cykelløb den sydlige del af Frankrig. Det er lig med bjerge, højder og varme.

34 grader, meldte termometeret lørdag eftermiddag, og ifølge vejrudsigten kan det blive endnu varmere søndag.

Det sker efter løbets første etaper, der især var kendetegnet ved fladt terræn, gråvejr og lavere temperaturer. Og det har stor indflydelse på cykelløbet.

»På sådan et bjerg virker det 10 grader varmere, fordi alt står stille. Personlig har jeg det godt med varmen, men hvis man først får et hedeslag på sådan en bjergetape, så er det nærmest umuligt at komme op over toppen,« siger Lotto Soudal-rytteren Lars Bak, der kører Tour de France for sjette gang.

Danske Chris Anker Sørensen føler sig også godt tilpas i varmen. Han har ligefrem varslet, at han vil prøve at ramme et udbrud, men samtidig er det vigtigt at tage sine forholdsregler, siger han.

»Varmen gør, at det er ekstra vigtigt at drikke hele tiden og være opmærksom på nedkøling. Vi får for eksempel isposer, som vi lægger på nakken for at køle os ned,« siger Chris Anker Sørensen.

Rytterne bruger bl.a. også køle-fodlotion og solcreme i store mængder for at holde kulden.

De seneste års Tour-historie har også vist, at varmen kan have så stor effekt på cykelløbet. I 2015 begyndte Touren i Utrecht, midt i en decideret hedebølge. Og i Pyrenæerne kørte Chris Froome fra alle andre på de varme bjergsider.

Han trives bedre end mange af konkurrenterne med høje temperaturer og udnyttede i både 2013 og 2015, da han tog den gule trøje på den første store – og varme – bjergetape og forsvarede den til Paris.

Nairo Quintana, derimod, har i tidligere udgaver af Touren set ud til at trives bedre i Alperne, hvor feltet kommer højere op, og hvor temperaturerne har været en smule lavere. Der minder forholdene mere om de bjerge, han er vokset op i hjemme i Colombia.

Hvilken effekt, varmen og Pyrenæerne vil få i årets Tour, bliver åbenbaret i skrivende stund.

Nairo Quintana siger, at han har forberedt sig specifikt på de klassiske Chris Froome-angreb med hårde ryk, hvor briten træder med en utrolig kraft for at hægte alle sine modstandere af, finde sit tempo og køre alene til toppen.

Og det er vigtigt at være fuldstændig klar, når angrebene bliver sat ind. For da er der ikke længere hjælpere tilbage til at sørge for alskens fornødenheder, der er behov for. Og det er ikke småting, fortæller Lars Bak.

»Man har konstant to mand, der er nede ved bilerne og hente flasker, for der skal bare noget væske på. På de rigtig varme dage drikker man 12-15 dunke,« siger han og forventer, at alle Tour-favoritterne er klar til forholdene.

»Der er nogen, der har store fordele af varmen, men jeg tror, at klassementsrytterne, Contador, Froome, Quintana, alle kan køre i 40 graders varme. De har ikke noget problem med varmen. De kan håndtere det.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.