Fortsæt til indhold
Cykling

Oversigt: Her er tre ting, du skal holde øje med under Vuelta a Espana 2024

En dansk favorit, flere faldne Tour de France-stjerner og Jonas Vingegaards loyale holdkammerat ser ud til at blive nogle af hovedpersonerne under et af verdens tre største etapeløb.

Den spanske rundtur markerer altid en første og en sidste chance.

For nogle af cykelsportens stjerner er det tid til at revanchere sig efter et fejlslagent Tour de France. Andre får en oplagt mulighed for at opnå deres gennembrud, når Vuelta a Espana bliver kørt fra den 17. august til den 8. september.