Fortsæt til indhold
Cykling

Pogacar erklærede sig selv for »død«, mens Vingegaard blev ramt af trafikkaos på vej mod en enorm tidsgevinst

Jonas Vingegaard fik opbygget et forspring, der bør have sikret ham Tour de France-sejren. Midt i bedriften måtte han forholde sig til en lurende skepsis på grund af sin overlegenhed, hvilket fik ham til at levere et løfte, der indbefattede datteren.

COURCHEVEL

Der havde længe været en snert af lidelse i Tadej Pogacars blik, da han omsider måtte give slip op ad dagens finalestigning. Lige dér kulminerede udviklingen gennem de seneste to dage, der reelt har afgjort verdens største cykelløb.

Der var optræk til den tætteste udgave af Tour de France i nyere tid. Nu har Jonas Vingegaard opbygget et forspring på syv minutter og 35 sekunder ned til sloveneren, der engang virkede som et usårligt fænomen.