Cavendish og Jakobsen kæmper om samme plads på Tour-hold

Ifølge Quick-Step-chef Patrick Lefevere er der åben Tour-konkurrence mellem Mark Cavendish og Fabio Jakobsen.

Artiklens øverste billede
Mandag hentede Mark Cavendish sin anden sejr i 2022. Foto: Giuseppe Cacace/Ritzau Scanpix

Sprinterveteranen Mark Cavendish satte endnu en gang to streger under, at han er tilbage i verdenseliten, da han mandag vandt en etape i World Tour-løbet UAE Tour.

Men den 36-årige brite, som sidste år vandt fire etaper i Tour de France, er ikke garanteret en plads på holdet i verdens største cykelløb til sommer.

Holdkammeraten Fabio Jakobsen har åbnet sæsonen med fire sejre og ser ud til at være helt tilbage, efter at han for halvandet år siden var involveret i et voldsomt styrt, der kostede en lang pause.

Mellem de to topsprintere er der åben konkurrence, understreger Quick-Step-chef Patrick Lefevere.

- Jeg er ikke Madame Soleil (kendt fransk astrolog, red.). Meget kan stadig ske, bare se på sidste år, siger han ifølge cyclingnews.com til Het Nieuwsblad.

De færreste havde regnet med, at Cavendish skulle nå tilbage i nærheden af sit tidligere topniveau, da han på randen af et karrierestop skiftede til Quick-Step i fjor.

Et par måneder inde i sæsonen hentede han sin første sejr i mere end tre år, og stimen af sejre blev kun større, før han blev udtaget til Tour de France.

Med fire sejre blev han en af etapeløbets største stjerner, og formen ser han ud til at tage med ind i 2022, hvor Cavendish foreløbig er kørt først over stregen to gange.

- Den bedste af dem kommer med til Touren, og de skal vise sig frem mod andre sprintere som Caleb Ewan, (Alexander, red.) Kristoff, (Bryan, red.) Coquard og så videre.

- Jeg er især glad for, at mine to sprintere er kommet godt i gang. Cavendish er allerede på listen til Giro d’Italia. Så må vi se. Nu begynder en ny del af sæsonen i weekenden, siger Lefevere.

I den kommende weekend køres de belgiske endagsløb Omloop Het Nieuwsblad og Kuurne-Bruxelles-Kuurne blandt andet.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.