Björn Borgs søn Leo vinder guld i svensk ungdomstennis
Leo Borg er udråbt til at være Sveriges kommende tennisstjerne, og i weekenden viste han sit talent på tennisbanen.
Det blev til to gange guld i weekenden for den unge tennisspiller Leo Borg, da han spillede junior- SM.
Han vandt fredag i double sammen med makkeren Michael Minasiyan, og lørdag kom den anden finalesejr i hus efter at have vundet 6-2, 6-2 i sæt i single, skriver det norske medie VG.
Men ifølge VG giver det et vist pres for den 14-årige tennisspiller at bære navnet Borg. For Leo Borg er søn af den berømte svenske tennisspiller Björn Borg, der regnes for en af de bedste tennisspillere gennem tiden.
Til Bergens Tidende har den nu 61-årige Björn Borg også kommenteret på sønnens spil. Han fortæller til avisen, at det glæder ham, at hans søn »har spillet meget godt denne turnering.«
Lige før jul var Borg junior og senior i Bergen, hvor Leo Borg spillede en turnering for europæiske 14-årige, men hvor stort et talent den unge tennisspiller har, mente hans træner Rikard Fakturering tidligere på året, at det var for tidligt at sige noget om.
Borg-senior vandt i sin karrier fem sejre i Wimbledon i træk fra 1976-1980, seks French Open titler og var i finalen fire gange ved US Open. I 1999 blev han kåret til den største svenske sportsmand i dette århundred.
I dag kender mange, især unge, Björn Borg for hans undertøjsserie af samme navn.