Fortsæt til indhold
Wimbledon (tennis)

Dødsulykke fylder alt for Venus Williams, der brød sammen efter sejr

Den amerikanske veteran var tilbage på banen efter biluheld, der endte med, at en 78-årig mand mistede livet.

WIMBLEDON — Først knækkede stemmen, så blev øjnene blanke, inden tårerne løb ned ad kinden.

Venus Williams tørrede dem væk en efter en og gemte øjnene bag sin hvide Nike-solskygge, men hun kunne ikke holde sammen på følelserne, og efter en længere pause uden spørgsmål forlod hun hulkende det stopfyldte pressekonferencerum.

»Det er nok bedst, at jeg går…