En bar røv og Rudy

Tænk sig, Nicaragua brokkede sig til det sidste, men det lykkedes Frankrigs udenrigsminister, Laurent Fabius, at samle sin professorterning og sikre en klimaaftale, der skal holde den globale temperaturstigning under to grader celsius, altså i forhold til førindustrielt niveau. Og Kåre Traberg Schmidt er træt af Venstres udlændingepolitik. Han har forladt partiet.

Hvorfor i alverden beretter Jyllands-Postens boksereporter om det?

Fordi der nærmest ikke var noget boksning at tage stilling til i Brøndby Hallen lørdag aften.

Tre timer uden boksning

I tre ørkesløse timer sad knap 6.000 tilskuere og gloede op mod en tom ring, mens arenaens dj, på Frank Sinatras 100-års fødselsdag, savede nådesløst i gæsternes hjernestammer med technomusik af den slags, der lyder nogenlunde som Harald Nyborgs billigste vinkelsliber. I den situation var der ikke andet at gøre end at yde kraniets tilbageværende celler førstehjælp ved at tjekke nyheder på mobiltelefonen.

På et tidspunkt, det må have været halvanden time før kampstart, skete der ellers noget deroppe. En mand med et bundesligagarn af Pierre Littbarski-dimensioner, Jøden, indtog ringen med en mikrofon, men det var ikke for at introducere Patrick Nielsen og Rudy Markussen.

Han havde bare taget nogle rappervenner med, som skulle ”battle” på ord, mens Viasat arbejdede ihærdigt på at sælge pay-per-view-billetter. Hvorfor publikum ikke måtte se boksning samtidig, forbliver en gåde.

Var det så værd at vente på?

Overhovedet ikke. Det var som at sidde med dyre sjusser på en stripbar og betragte den blanke stang i timevis, før en forvirret kone med træben og fejlmonteret paryk indtog scenen.

Patrick Nielsen kan man intet bebrejde. Hans bølleopførsel til fredagens vejning, hvor han nær skubbede Rudy Markussen ned fra podiet, var uklædelig, men ikke usædvanlig i et aktuelt internationalt perspektiv. Den rigt illustrerede gut fra Albertslund leverede drama under hele optaktsforløbet, og vigtigst af alt: Han var klar på kampdagen.

Det samme kan man ikke sige om Rudy Markussen. Den 38-årige fhv. europamester optrådte modent, da hans rødskæggede modstander gik amok til presseseancen, men da læderet skulle smides, var der intet andet end et spektakulært sammenbrud i amagerkaneren. Markussen hævede sin million, satte sig ned og skred ud i natten i skam.

Psykologisk flikflak

Bataljerne op til kampen havde svinget publikums sympati hørbart over mod Rudy Markussen, og en interessant psykologisk flikflak åbenbarede sig, da bokserne over midnat bevægede sig op i svovlpølen.

Ansporet af tilskuernes tilråb var Markussen pludselig den konfronterende part, da han pustede sig op med stærkmandsgrimasser og pegede truende på sin modstander. Patrick Nielsen havde disponeret sin mentale indsats anderledes, han var i zonen og registrerede knap nok Markussens demonstration.

Kampleder Jan Christensen måtte anstrenge sig for at tilbageholde Rudy Markussen i sekunderne før matchen blev ringet i gang, men da klokken lød var kampen Patrick Nielsens. Han angreb med simple midler, et-to-kombinationer af højre jab og lang venstre, og han fulgte op med sine karakteristiske kropstacklinger, der forenede aktørerne i infight. I clinch byttede bokserne nakkedrag, og i det game havde Markussen slet ikke Nielsens nederdrægtighed og stamina. Han prøvede reglementeret at drive sin uppercut op igennem midten, men Nielsen låste og neutraliserede ham. Markussen traf Nielsen med sin frygtede højrehånd en enkelt gang i 1. omgang, men Nielsen tog stødet fint og forsatte rambukagtigt ind med hovedet forrest i et nyt klaskende sammenstød.

Allerede i 2. omgang sivede modet fra Markussen. Patrick Nielsen ramte ham med venstrehånden og gyngede ind i ham, så han faldt resten ad vejen. Siddende på måsen ved tovene gad Markussen ikke rigtig mere, men imødekom kampleder Jan Christensens appel om at rejse sig. Nervøs energi havde brændt alle Markussens ressourcer af, og da omgangen blev ringet af, afslørede han for alvor sig selv. På vej til sit hjørne passerede han Patrick Nielsen og stak en handske ud til venskabelig hilsen i et sølle forsøg på forbrødring forud for den uundgåelige knockout.

T-shirts til overs

Den kom omgangen efter, men burde ikke have nedlagt en mand, som i ugevis er blevet kaldt en kampmaskine i reklamekampagnen. Igen var det Patrick Nielsens krogede venstrehånd, der landede højt. Uvillig til at besvare angrebet, placerede Markussen et knæ i gulvet og lod blikket søge efter en udvej. Jan Christensen talte, og da han ved otte spurgte Markussen, om han var klar, rystede han på hovedet. Kampen, en kolossal mismatch, var forbi.

Summen er, at Patrick Nielsen knuste Rudy Markussen med samme tilbagelænede lethed, som når en kontorchef i Skat krøller en borgerklage til papirkugle og sender den i skraldespanden. Måske var det alligevel ikke så underligt, at en Patrick Nielsen-T-shirt kostede 200 kroner i Brøndby Hallen, mens en med Rudy Markussens kontrafej kunne erhverves for en halvtredser. De overskydende bluser får producenten svært ved at komme af med, for ingen vil igen betale for at se Markussen bokse. Få havde ventet en dansk version af Hagler-Hearns, hvor sidstnævnte gik ned med rygende pistoler, men Markussen famlede knap nok efter aftrækkeren.

Efter kampen var Rudy Markussen ude af stand til at huske, om han blev talt ud eller selv gav op. Til gengæld bebudede han, at han stopper karrieren. Klogt.

Hvor sejren fører Patrick Nielsen hen, er umuligt at sige, men han løste sin opgave og kan sikkert køres i position til en VM-kamp, som det dog lige nu er svært at se ham vinde. Meget tyder på, at den engang så folkelige knægt og ”Vild med dans”-deltager har sat en del goodwill over styr og må i gang med et stykke reparationsarbejde. Mange har reageret negativt på hans adfærd op til kampen, og også hans manager Simon Lundt Hansen har en aggressiv facon, der har virket frastødende på nogle iagttagere. Realiteten er, at Simon Lundt Hansen hele tiden har sagt sandheden. Markussen er ikke stærk nok længere, og med en træner uden meritter og skyggen af personlig kamperfaring var han trods alle gode intentioner dårligt hjulpet.

Tid til ”new school”

På spørgsmålet om, hvorvidt han har skubbet ”old school”-boksefans fra sig, svarede Patrick Nielsen kækt.

»Måske, men det er tid til noget ”new school” nu. Jeg har egentlig intet imod Rudy. Jeg ville bare ind i hovedet og genere ham og sælge varen samtidig. Jeg synes, at det gik godt. Jeg føler mig klar til at tage næste skridt og bokse de allerbedste.«