Fortsæt til indhold
Sport

Knockouterne rullede i Brøndby

Med den anden knockout af en dansker, vandt Micki Nielsen over bulgarsk journeyman.

20 kampe, 20 sejre heraf 14 på knockout. Jo, Micki Nielsen har et godt punch. Det bevidste den 190 cm. højre, 90 kg. tunge cruservægter igen denne søndag aften i Brøndby Hallen, da han knockoutede sin bulgarske modstander, Konstantin Semedijev i tredje omgang.

»Det var fed. Dejligt at lave knockout,« sagde Micki Nielsen, der er lillebror til Patrick Nielsen, som møder Rudy Markussen i hovedkampen i Brøndby Hallen denne aften.

Semerdijev var et eksotisk indslag til dette boksestævne. Som en årgang 72 har han således runde de 40 år, og Semerdjiev havde inden denne kamp bokset 218 runder fordelt på 51 kampe. Hæderlige 33 af dem er vundet, men hans bedste år ligger tydeligvis bag Semerdijev. Han havde en række gode sejre i slutningen af 1990’erne, men nu er han reduceret til prøveklud for gode eller halvgode boksere.

Erfaringen og årene havde dog gjort, at han havde en stærk kæbe. Semerdijev var på vej i gulvet flere gange allerede i første omgang mod Micki Nielsen, men han holdt sig stående og leverede enkelte klask til danskerens kæbe. Med sin foroverbøjede, defensive stil så det dog ud til, at Semerdijev var kommet til Danmark for at reducere skaden.

»Jeg kunne gøre det, jeg havde lyst til, og jeg synes, at jeg ramte ham ret godt et par gange i første omgang, men han blev stående,« sagde Nielsen, der måtte vente til tredje.

Her blev Semerdijev mør efter et par dybe hug og gode slag med højrefodsbokseren Micki Nielsens venstre sving. Det var dog højre, som afsluttede Semerdijev. Bulgareren faldt tungt, langt, og han blev liggende nede.

»Nu skal jeg bare bokse nogle flere kampe og komme længere op på ranglisterne,« sagde Micki Nielsen nøgternt efter opgøret.

Før Micki Nielsens kamp havde Dennis Ceylan, OL-bokseren fra 2012, leverede aftenens hidtil flotteste boksning så længe det varede. Han sendte Walter Estrada fra Columbia tre gange i gulvet på fem minutters effektiv boksning. Til sidst endte Estrada i tovene og gled resignerende ned på kanvassen, hvor han så helt tummelumsk ud. Ceylan vandt således allerede i anden omgang på sin første knockout i halvandet år.

Dennis Ceylan (th) sendte hurtigt sin colombianske modstander til tælling.

»Jeg har altid vist, at jeg kunne slå hårdt, men min hånd er ødelagt igen. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved den,« sagde Dennis Ceylan efter sejren og afviste, at skaden er karrieretruende.

Efter sejren kom Dennis Ceylans far og søster op til ringen. Tydeligt rørte. Det bevægede bokseren.

»Mange tror, at boksere er nogle hårde fyre, men mit hjerte er blødt som smør. De var stolte og rørte, og derfor blev jeg på samme måde,« forklarede Ceylan efterfølgende.

Kampen sluttede i 2. omgang, men det var lige ved, at Ceylan måtte gøre yderligere for at få sejren. Da Walter Estrada røg i tovene talte kampleder Jan Christensen talte over columbianeren og var lige ved at lade ham fortsatte. Columbianerens træner kom styrtende fra ringhjørnet med armene viftene til alle sider. Ikke mere.

»Jeg kunne bare mærke, at han var mærket, og han er jo en del ældre end mig,« sagde Ceylan.

Sejren betyder, at Ceylan nu regner med en titelkamp i begyndelsen af det nye år.

Tidligt på aftenen vandt Abdul Khattab en meget sikker sejr på point over columbianske Francisco Cordero. Abdul Khattab har nu vundet to kampe efter sit meget skuffende nederlag på teknisk knockout i maj. Dermed har han 13 sejre og fortsat kun det ene nederlag i karrieren.

»Jeg er meget tilfreds. Jeg synes, at jeg gjorde det godt,« sagde en tydeligvis glad Abdul Khattab efter sejren.

»Jeg skal bare have flere kampe, og jeg er godt i gang med at komme igen. Fortsætter jeg det, skal Danmark nok få en verdensmester,« sagde palæstinensisk fødte Khattab med henvisning til, at hans karriere led et knæk, da han tabte på teknisk knockout i maj i.

Inden kampen havde han varslet en knockout af den lettere trinde men hårde puncher Cordero blev stående. Han er 29 år og har hele 22 knockouts i karrieren. Omvendt har Khattab ikke knockoutet en modstander siden februar 2013.