Holger fra Høje Kolstrup frygter, at magtens mænd smadrer dansk fodbold
Elite kontra bredde: Flere fodboldledere frygter, at dansk fodbold går i opløsning indefra. De professionelle klubber vil bestemme selv og truer med enegang, men økonomisk er elite og bredde enige om selv at styre uden om besparelser. Taberne bliver landsholdet og den talentudvikling, der foretages centralt af DBU.
Det hele begynder med sådan nogle som Holger Jørgensen, selv om han har skruet ned for engagementet.
»Jeg er blevet 63 år, så der er jo ikke helt det samme overskud.«
Derfor er han nu kun formand for HKB81, en lille fodboldklub i Høje Kolstrup nord for Aabenraa, træner for tre hold i indendørs, kontaktperson for klubberne i Aabenraa Kommune og lidt andet…