Fortsæt til indhold
Sport

Husker du verdens største boksekamp?

Den 30. oktober for 50 år siden trodsede Muhammed Ali alle odds, da han taktisk udmanøvrerede den syv år yngre og ubesejrede verdensmester George Foreman i "Rumble in the Jungle" – et mytisk boksemøde midt i Afrika.

Efter at have tilbragt det meste af otte runder i tovene trådte Muhammad Ali frem og ramte den omtågede George Foreman to-tre gange i hovedet og stirrede ham resten af vejen ned i kanvassen.

Foreman blev talt ud, og straks blev ringen proppet med euforiske mennesker. De ville alle have en lille bid af 32-årige Ali, som netop overraskende havde gjort det af med den 25-årige ubesejrede verdensmester.

Den 30. oktober fyldte et af boksningens – og sportens – største spektakler 50 år.